Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
og Larmen og knnde tænke og drømme. — Hvilken velgørende
Modsætning dannede ikke de stille, „sobre" Timer i Drejerkammeret
til det buldrende Liv ildenfor, med de voldsomme Jagter og de
sløjende Gilder! I denne lille, fredlyste Hvælving, hvor ingen
traadte ind, uden paa Kongens Bud. behøvede man ikke at gemme
Kostbarhederne og Kunstsagerne hort; her hang de stadig paa
Væggen eller laa fremme paa Hylder eller Borde, saa de altid
kunde fryde Øjet. Og medens Kongen selv satte Hjulet i Gang
paa det sindrigt indrettede Drejerlad, og medens den ru, kantede
Klods antog Fortn, blev rund og blank under Jærnet, som fortes
af hans skabende Haand, gik lians „Svarver" ham til Haande,
ud->ogte det Værkløj, som han skulde bruge og rakte ham det. Og
alt imens fortalte han sin Herre om sine Oplevelser i fremmede
Lande, om de Kunstsager, han havde set, om ædle Stenes
vidunderlige Knefter og om de hemmelighedsfulde Ting i Naturen —
stedse akkompagneret af Hjulets ensformige Snurren.
Hvor betroet denne Mand maa have været, ses klart af
Bestallingen af 1555 for Christian d. lll’s Svarver, Hans Mejer. Han
var Husfogden, som i Kongens Fraværelse opbevarede Nøglen lil
Drejerkammerel og undertiden se* at have gjurt store Udbetalinger
derfra til Rigets Embedsmænd. Han havde sin Gang overall i
Horgen og gik ud og ind, som han vilde. Derfor var det ogsaa
haus förste Pligt at hemmeligholde alt, hvad han maatte faa Nys
om i Kongens Haller. Men ved Siden af at være paalidelig og
panpasselig. maatte han tillige være en kunstforstandig Mand, helst
noget berejst, med Smag for at arrangere og stille op. Han var
tillige i Reglen Kongens Lærer i Drejerkunsten, ifolge sit
Haandværk fingernem og noget af en Tusindkunstner; han maatte kunne
låve „Postamenter" og Piedestaler til Figurerne i Drejerkammerel,
låve Hvider og Skabe, holde Vaabnene rene og endelig selv være
i Stand til at udføre saadanne Kunstsager, som kunde skaffe hans
kongelige Herre /Ere og Berømmelse af sit Drejerkammer.
At dette var andet og mere end et slet og ret Drejerværksted,
kommer frem den förste Gang. det lindes nærmere omtalt her i
Danmark, nemlig i Bygmesteren Hans v. Diskows Udkast til en
Ombygning af den gamle Borg Krogen (1568). Her anforer han,
bl. a. Lokaliteter, ^ein Drehzimmer oder Wunderkammer"; det
var ikke særlig stort — 9 Alen i Kvadrat — men baade dets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
