Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UDVIDELSEN VED VORMS SAMLING 39
-»mi behagelig Moskusduft; I Ian-hornene og Bæltedyrene genfindes
uforandrede. De sidste udmærkede sig ved deres velsmagende
Kød; Panseret brugtes mod den galliske Syge.
Bæveren udmærker sig i høj Grad ved sin Klogskab, hvad
man kan se paa dens Bygninger; — selv om den véd, at den særlig
efterstræbes for det ejendommelige Stofs Skvld, som den afsondrer
i en lille Pung, og som hedder eastoreum (Bævergejl), forholder
det sig dog ikke saaledes, som man tidligere fortalte, at den —
naar den blev forfulgt af Mennesket og ikke kunde undslippe
satte sig ned. bed Pungen af og kastede den hen til Jægeren,
hvorpaa den fik Lov at gaa i Fred.
bagbenene og Halen af Bæveren varen udsøgt Lækkerbidsken,
som mest lignede Aalens og Murenaens Kød i Smag,
Sandsynligvis paa Grund af denne Lighed med Fisk benyttedes den i
Fastetiden af Katolikkerne. Det øvrige Kød havde ingen Værdi.
Bævergejl fandt derimod rig Anvendelse i Medicinen og brugtes
mod Epilepsie, Paralyse, Lethargie, Svimmelhed og Hovedlidelser,
i Barselseng, mod Astma, Tandpine, Kolik og Hikke. Med Bæverens
Galle kunde man fremkalde Elskov, og med dens Skind brændt
til Pulver formaaede man at stille Blod.
Hornede Harer havde man tiere Gauge fanget i Danmark og
Norge. Den berømte franske Rejsende, Tavernier, fortæller, at
han har set saadanne hos Kurfyrsten af Saxen, og at de vare
Fora-ringer fra Danmark. Vorm havde faaet sine af en
Billedhugger, hvis Navn han desværre fortier.
En sort Hare, som næppe naaede at komme hel over i Kongens
Kunstkammer, havde Vorm faaet forærende af Kongens Lensmand
paa Bornholm. Han havde selv taget den i 1644. „samme Aar,
som Svensken brød ind i Landet," og sendte den som en stor
Sjældenhed og som et ondt Varsel til den naturkyndige Vorm.
Den næste Dyreklasse, Tvehovene, var repræsenteret ved
Dele af Næshornet, Elsdyret, Rensdyret, Hjorten, Raabukken,
(ieden, det indiske Vildsvin, a: uogle Haar af dets Skind, og en
Skovged (Strep>icerotis|.
Af det, som Samlingen besad af Næshornet, skulde man nu
ikke faa meget Begreb om Dyret. Det indskrænker sig til et
Bæger, som var udskaaret af Hornet, et Par Tænder og et
Ribben, men det sidste forekommer dog Vorin tvivlsomt. Da dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
