Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti
KUNSTKAMMERET
virker som Amulet mod Gift, Pest, Fortryllelse, Forgørelse,
Skrække-billeder og andet Blændværk af onde Aander.
Hvor Signaturen — ved Ædelstene Farven — ikke gav saa
direkte Vink, maatte Begrundelsen af Stenenes Virkninger søges ad
fjernere Veje, og her kom deres Forhold til Himmellegemerne,
deres Plads i den kabbalistiske Skala til at gøre sig
gældende.
Til Stenene regner Vorm de mærkelige Glossopetræ —
Sten-Tunger — som havde vakt Thomas Bartholins Opmærksomhed i
saa boj Grad, da han i 1643 i Stedet for at sejle til Ægypten
kun naaede til Malta. Det var imidlertid ikke ham men hans
berømte Lærling, Niels Stensen, som oplyste Verden 0111. at
disse Sten ikke havde noget med Slanger eller Øgler at gore, men
at det var forstenede Hajfisketænder. De gaa hos Vorm som
Amuletter, indfattede i Sølv, mod Trolddom og mod Gift.
Samme eller lignende Egenskaber tillagdes andre Forsteninger
som Vættelys (Belemniter o: den Pig, hvori Rygskjoldet paa de
forstenede Blæksprutter ender), Søstjerner og Sepedejsten ,):
forstenede Søpindsvin. Ved Herregaarden Ørndrup paa Mors fandtes
de i stort Antal.
Sepedejstenene henfører Vorm til de saakaldte Tordensten
tilligemed „Haglsten" og nogle afrundede, regnbuefarvede, nævestore
Flintesten, som vare fundne nær Valbygaard og forærede ham af
Vincens Bille. Tordenstenene (paa Latin Cerauniae) kaldtes ogsaa
Lyn-Spyd, Jupiters Spyd, Lynsten eller Lynkiler, og man troede,
at de „slog ned" med Lynet og ligesom Meteorsien faldt ned fra
Skyerne. Det var Stenalderens Vaaben, der her optraadte som
Naturmærkværdigheder. Navnet Tordensten er endnu ikke
forsvundet paa Landet, og den samme Overtro eksisterer endnu som
paa Vonns Tid, at det Hus, hvor en Tordensten gemmes, ikke
bliver ramt af Lynet. Men Vorm giver denne Tro en langt højere
Alder, idet han anfører som sin Kilde den i det 10de Aarhundrede
levende Biskop i Rennes. Marbodeus, som har forfattet et Værk
om ædle Stene:
Qui easte gerit hune, a fulmine non ferietur:
Nee domus, aut Villæ quibus adfuerit lapis ille.
(a: Den, som fromt bærer denne (en saadan Sten) skal ej rammes
af Lynet, ejheller det Hus og den By, hvor en saadan Sten findes.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
