- Project Runeberg -  Kunstkammeret. Dets stiftelse og ældste historie /
68

(1897) [MARC] [MARC] Author: H. C. Bering Liisberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

68

KUNSTKAMMERET

uden Tvivl havde tænkt at lade gøre Stole og Bord deraf til en
Badstue, spørger han Kongen, om han ikke vil købe 1 Ctnr. eller
mere og have i Forraad.

„Dernæst, Allernaadigste Konge og Herre, beretter jeg
ydermere, at jeg paa Gennemrejse har været hos min gode Ven og
Bekendt, Greven af Schwarzburgs Land- og Stadhauptmand, Hr.
Johan Elias Greiszla i Arnstadt. Og der har jeg i Fortrolighed
sonderet — eftersom der blev meget diskureret derom uden Lands
og især i Kongeriget Danmark — hvad der egentlig var med det
gamle Afgudsbillede, som Greverne af Schwarzburg havde, og som
forholdt sig ganske vidunderligt, naar man kastede Vand derpaa,
idet dette da gav sig til at brænde. Og jeg bad ham dog at sige
mig sin Mening om, hvorledes det egentlig haug sammen dermed,
og om det ikke var muligt, at Figuren, hvis Hs. Majestæt Kongen
af Danmark og Norge mulig for Kuriositetens Skyld maatte ønske
at faa den at «se, kunde blive sendt til Danmark. Derpaa har
han for det første svaret mig, at delte Billede forestillede en
gammel Afgud, som man ikke havde noget Kendskab til. lige
saa lidt som man formaaede at afgore om Statuen eller Kroppen
var af Metal, Ler, Marmor eller Sten; oven i Hovedet var der et
Hul. Den havde længe staaet i det grevelige Kokken, hvor
Kokken havde brugt den, naar han vendte Stegen eller snarere, naar
han drejede Spiddet. Men da Afgudsbilledet en Gang var bleven
meget ophedet af den stærke Hede, Og Kokken for at afkole
Stegespiddet og Figuren, havde ost Vand derpaa, og Vandet var
kommet op i Hullet i Hovedet, var der faret en skrækkelig Flamme
eller Ildstraale ud deraf, ligesom et Lyn, saa Kokkenet og Slottet
nær vare blevne stukne i Brand. Derefter have Greverne af
Schwarzburg stillet Afgudsbilledet ud under aaben Himmel og
flere Gange gjort Forsøg med at hælde Vand i Hullet i Hovedet
og slaa en Prop i bagefter, hvorpaa en forskrækkelig Flamme er
faret op i Luften og har biændt i nogen Tid. Men nu staar det
ikke længer i Arnstadt inen i Sondershausen, i Grevernes Stol i
Kirken, for at Ingen skal kunne komme til det. — Han mente
i øvrigt ikke, at Greverne satte saa megen Pris paa dette
Afgudsbillede, at Eders kgl. Majestæts allernaadigste Ønske at faa det
at se jo vilde blive taget til Følge. Jeg bad altsaa i Fortrolighed
Stadthauptmanden om at undersøge, hvorledes Greverne vare til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:42:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kunstkamme/0080.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free