Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88 KUNSTKAMMERET
Rtlil. og en vilkaarlig allernaadigst Recompens efter Afleveringen.
Budet kom imidlertid først fra Augsburg til Nürnberg to Dage
efter Uhlichs Afrejse: ban havde faaet Feber og kunde ikke rejse
videre, hvorfor Uhlich fra næste Station beder Georg Michael om, at
tinge med en anden, nogtern og ærlig Mand om at bringe den
til Danmark; han selv vil staa inde for, at Manden skal faa sin
Betaling. Men da det var meget vanskeligt at bære en saa zart
lille Fugl saa lang en Vej, og Efteraaret tilmed var inde, vare Folk
bange for at paatage sig dette Hverv, da Fuglen let kunde komme
noget til, eller dø under Vejs. Uhlich har derfor ladet G. Michael
paalægge Budet, at han, hvis der skulde tilstøde den noget, skal
skaffe sig en Attest derfor fra gode Mænd paa Stedet. Han haaber
og ønsker af ganske Hjerte, at den maa komme frisk og sund til
Danmark, da det vil være vanskeligt at faa en anden og lige saa
god Sangfugl. For Øjeblikket fælder den rigtignok, men
henimod Lysmesse eller Fastelavn begynder den at synge igen.
Uhlich lagde Hjemvejen om ad Arnstadt for at forhore sig
om det i første Brev omtalte Afgudsbillede, som Kongen synes
at have interesset sig meget for. Han lod sig melde paa passende
Maade, „des Beüstorts Wegen", (saaledes hed nemlig
Afgudsbilledet) hos Grev Christian af Sondershausen, hos hvem han fik
Audiens. Her fremstillede han for Greven, hvorledes Kongen af
Danmark havde hort mange Discourser om bemeldte Beüstort. i
Særdeleshed om dens ildspyende Egenskab, og at samme Konge
vilde sætte megen Pris paa, om dette Afgudsbillede maatte blive
ham tilsendt, saa at han selv kunde se denne Ildspyen. Kongen
vilde paa sin Side vide at vise det grevelige Schwarzburgske Hus
sin kongelige Favør til Gengæld. Grev Christian viste sig ikke
utilbøjelig til at efterkomme Kongens Ønske, men det kom
uheldigvis ikke an paa ham, men paa hans Broder Grev Anton, der
nylig var taget paa Jagt med mange Hunde og færdedes snart
paa den ene Side Tlniringerwald, snart paa den anden, Ingen
vidste hvor. Desuden skulde Beüstort ifølge testamentlige
Bestemmelser til evige Tider blive paa Residensslottet og opbevares
der „als eine trifliche Antiqvität." Endelig var der endnu en
Hage derved: det var en ret farlig Historie, denne Ildspyen, og
den havde ikke været forsøgt de sidste seksten Aar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
