Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
Skulde jeg med et samlet Udtryk sige hvad
hans Digtning har git mig personlig, da vil
jeg bedst udtrykke det så: Kjærlighed til Lyset
— og til alle de stærke og ubetvingelige Kræfter,
som står i Forbindelse med det.
» Af alle de Kræfter er Lysets dog størst.”
Tro til det vordende. Til alt, som skal
vokse. Udvikle sig.
I Modsætning til så mange andre store
Digtere, der kun har Øie for Overmennesket,
strækker Bjørnsons Menneskekjærlighed sig fra
de høieste Idealer og ned til det laveste Kryb.
For ham er intet så lidet, at han ikke ser den
Gjerning, det har at gjøre, ser det, som et
Bindeled i Udviklingens store Kjæde.
Dere skal være snille mod dem, som vil
kaste Lys over dette Landet, lige fra den mindste
fattige lille Lærerinde og op til den største
Kunstner.* Dette var hans Ord til de norske
Studenter på Jubilæumsaftenen, da han fra Na-
tionaltheatrets Balcon så ud over det strålende
Fakkeltog.
»For der er så mange, som fryser heri
Landet. *
Han vidste det. Det traf. For om nogen
ved, hvad det har været at fryse herhjemme,
2*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
