Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
Hun siger til den Mand, hun elsker: Gjør
det, som er dig naturligt.
Og da han gjør det — for første Gang —
så falder han. Det var så altfor nyt!
Og dermed åbner han Døren for Buret
med alle Vilddyrene!
Men hun skriger op — Vold! — Vold! —
af alle Kræfter — jeg vil ha Kamp med
dem — til Kamp kom jeg!
Men i sin Kamp leder hun frem tusinde
Solstråler forat oplive og styrke hans syge
Hjerte. For der er ikke et Sted på ham, som
ikke har et Sår.
Dette, at hun har bevaret sig selv fri —
rank — stolt — gir hende de geniale Svar
på alle hans Selvpinsler — der får sit forfær-
deligste Udtryk i de Ord: Er jeg virkelig
en Pøbel?
Flere end Paul Lange har kanske spurgt
sig selv således, når Partiforfølgelse, Forfalsk-
ning, Fanatisme, Misundelse, Pøbelhad — væl-
ted ind over deres Liv. Det nytter nemlig
ikke at sige, at man ikke bryr sig om det!
Det er unaturligt og usandt. Et Menneskes
Sind er af Naturen ingen Huggestabbe — be-
stemt til Brug for Naboens skarpslebne Økser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
