Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
lighedsvagt om hende, som ingen skal
sprænge.
Nu må du være snil mod mig, Ura —*
ber hun som et Barn, hvis Kræfter er ud-
tømt — det er grebet ud af det inderste i
Kvindenaturen — så ægte.
Og Ura er snil. Ja meget mere. Gud vel-
signe ham. Man må elske ham nu.
Da hun i sin høieste Nød jamrer ud disse
så usigelig sande Ord:
, Ingen — nei ingen skal sige, at han har
kjendt den høieste Smerte, for der er altid
mere*, da viser Ura, at han er værdig at
være hendes Mand.
Han vil ikke alene opfylde alle hendes
Ønsker — nei — skjønnere Ord har ingen
Mand sagt sin Hustru på Nødens Dag, da
hun selv følte sine Kræfter svigte, end disse:
Du er den ene retfærdige*, siger
han, ,for din Skyld vil det bli godt igjen alt-
sammen*.
Et idealere ægteskabeligt Forhold har neppe
nogen Literatur at opvise.
Her er et Ægteskab, som er begyndt un-
der de vanskeligste Forudsætninger og fortsat
Kvinderne i Bjørnsons Digtning. Vf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
