Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
Det lille Billede Bjørnson her har kastet
ind i ,På Storskove* i et halvt komisk Skjær
— som han så ofte pleier at gjøre midt oppe
i de mest tragiske Øieblikke — fortæller ikke
mindst om hans Forståelse af Kvindernes Liv
og om hans menneskekjærlige Sind, for hvem
intet menneskeligt er for småt. Og jeg tror
ikke, at vi Kvinder har ondt af at lægge os
det på Sinde. Es kommt in die besten Fa-
milien vor.
Man har sagt, at Bjørnson her har forhånet
Alderdommen!
Jeg synes, den Opfatning er Overmoral-
følelse. Når Ura heiser den røde Fane over
Familieslænget, så er det, fordi Maria har sat
det i ham — og ikke fordi det er rundet af
, Urgrunden* i hans Natur, som han selv
siger.
At Alderdommen har sine egne Svagheder,
som nok kan friste en til et Smil imellem,
har vist de allerfleste erfaret. I Bjørnsons Digt-
ning er der ikke langt mellem Latter og Gråd
— det føles imellem som de hvert Øjeblik
falder i Armene på hinanden. Smilet tørrer
Tårerne af — og Tårerne lyser gjennem Smilet.
Men den Familie på Storhove bestiller ingen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
