- Project Runeberg -  Kvinderne i Bjørnsons digtning : essay /
106

(1907) [MARC] Author: Ågot Gjems Selmer
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

106

Mange vil ha kjendt det samme og følt en
usigelig Trøst af — at deres kjære Afdøde
fremdeles deltager i Åndens Liv på Jorden —
ved at ordne Tankerne. De finest sjæleligt
modtagelige vil forstå det.

Men Cecilie føler det ikke.

Hvis jeg var Gud, siger hun, da vilde jeg
ikke være slig en Halvgud — da vilde jeg
fylde Rummet op med bare godt — da skulde
det onde slet ikke få komme til.

Ak ja — så tænker de pur unge Piger —
og mange gamle også.

Hvor skal det onde få komme til?

Hvorfor skal det bryde ind og bringe For-
styrrelse i Hjem og Hjerter, som elsker hver-
andre?

Hvorfor evner vi ikke at fylde Rummet op
med bare godt?

Fordi det onde er en Sygdom, som vi ikke
evner at værge os mod under vore nuværende
Livsforhold, og fordi Maria er syg, gjør hun
al denne Forstyrrelse, som ingen kan finde
Årsag til. Derfor udeblir også Helhedsvirk-
ningen af hende som Menneske.

Hun er som et sjæleligt Jordskjælv — der
stadig kaster noget omkuld.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:50:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kvinderne/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free