Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
Raseri jog dem i Fortvivlelsen og Døden —
men også i sin Smerte, der aldrig har ophørt
at bløde. Han er også en hel tilslut, da det
omsider går op for ham, at han har været
uretfærdig.
pJeg vil ha Fred med mine Barn* — i
disse Ord samler han sin Livsvisdom — sin
Faderkjærlighed, sin Selverkjendelse.
,Det er nok ikke bare Ungdommen, som
handler i Lidenskab,* siger Fru Dag. Også
de gamles Hjerter kan brænde ligeså varmt.
Og når alt kommer til alt, så er det ikke
umuligt, at de gamles Hjerter har lettere for
at lade sig overbevise end de unges — som
så ofte handler mod Hensynsfuldhedens og Ret-
færdighedens Lov. De gamle har nemlig no-
get i Behold fra Livets Strid, som Ungdommen
savner Erfaringen om. Og så dyrekøbt som
denne Lærdom er — for de gamle er det dog
intet, Ungdommen har vanskeligere for at til-
egne sig. De stoler mere på sin Tro, sine
Fremtidshåb — hvor dunkle og ufærdige de
end kan være. Og Daglannets unge Tro og
Fremtidshåb er — alment Velvære.
,Du tror på Muligheden af alment Vel-
være?* siger Dag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
