Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
Og hun tænker: skal noget andet over*
leve mig, utskilt fra sanseindtryk, upræget
av alt jeg jordisk har set, følt, hørt — da
maa det alt nu være en ukjendt bestanddel
av mig. Den kan hun ikke interessere sig
for. Ikke selv om —.
Gud — tænker hun.
Og hun husker noget hun har læst et
sted:
J’aime mieux me tenir å un infini, dont
l’incomprehensible est borné de toutes parts.
Rien ne vous force a parler de votre Dieu,
mais si vous entreprenez de le faire, il est
néccessaire que vos explications soient su*
perieures au silence qu’elles rompent.
Ja. Men endda er tausheten det høieste.
Ord kan ikke aabenbare det ordløse. Men«
nesker snakker i en liten bibel. Gud tier i
stjerner.
Da hendes ven kysset hende, kimet
kirkeklokkene, violene ved sengen duftet,
utenfor det aapne vindu stod vaarnatten
mild og blaa . . .
Og hun tænker: Det er likevel lettere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
