- Project Runeberg -  Breve /
43

(1839) [MARC] Author: Wollert Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

43
Steen. Ingen Overmand anerkjendes der i Ydmyghed. Var
Du Konge vilde dog alligevel Armen udstrcekkes til Haand
tryk, og Du vilde blive tiltalt »Du." Qvinden er som Man
den. Hun vil med klart Blik skue Dig lige i Diet, og kan
stee smile dertil; dog dette Smul er ikkun Munterhed,
Selvtillid er dets Moder, intet Uscrdeligt skjuler sig deri.
Men paa Kysten — jeg har her Blikket fornemlig rettet paa
Bergens Stifts Kyst — vil man forgjceves soge denne udad
lelige Munterhed hos Qvinden, hiin Selvfslelse og Kraft hos
Manden. Torre, krogede Skikkelser vil man sinde, med Been
saa tynde og saa stive, at man nccsten skulde holde dem for
Stylter, og med en Undseelse, der, naar den Fremmede noer
mer sig, driver dem til at gaae langt tilside, og naar han
tiltaler dem, lader dem siaae Dinene ned, og, naar de
skulle svare, bringer dem til at trcekke paa hvert Ord. Og dog
ere saavel disse Kystbeboere, som hine Fjeldbeboere, Sonner af
de samme Fcedre. Sagaen beretter, og mangen Kcempehoi,
som endnu skuer ud over Belgen bevidner det, at der en
gang boede crgte Normanner her. De loe, naar Havet be
gyndte at fnyse; da trak de Seilet iTop. Havet var for dem,
enten den brede Ryg, hvorpaa de rede til Rigdom og Hceder,
eller den vaade Vei, der forte lige til Valhal. Og hvad er
da indtruffet senere hen? Bolgen, der forgjceves har raset
mod Klippen, har omsider udsuget den faste Marv af Nord
boens fordum saa stoerke Been. Jeg gjentager nok engang,
at det er den Deel af Kysten, som jeg kjender bedst, nemlig
Bergens Stifts Kyster, paa hvilken jeg her fornemlig har fcestet
Diet, og af denne Kyst ikkun den Strimmel, der grcendfer
umiddelbart til det aabne Hav.
Kommer man indenfor Skjcergaarden, da antager den
dode Natur, saavelsom Mennesket, oieblikkelig en bedre Karak
tcer. Allerede her stoder man ofte paa Situationer af en hen-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:57:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kwbreve/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free