Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
hende til at tilstaae sig, at han var hende uvcrrdig; jeg soger
at overbevise hende om, at hun bor vcere glad ved, at have
gjort denne Opdagelse saa tidlig, at det endnu kan rettes
paa; men da begynder Kummeren at nage stoerkere. Synet af
den skjoerer mig i det Inderste; hun soger rigtignok at skjule
den; men store Taarer trcenge sig frem, og rulle ned, og jeg
maa da bryde af. Vor eneste Trost staaer til Tiden, ikkun
den kan lcege; vi maae haabe paa den.»» »OGud!’>, udraabte
Fruentimmeret, "forbarm Dig over mit stakkels Varn!» En
Taushed indtraf nu, og da denne blev brudt, boiede Samtalen
sig over paa en anden Gjenstand. Jeg havde fornemmeligen
voeret opmcerksom paa Fruentimmerets Stemme; men den var
aldrende; det var ikke den samme, som nylig havde tonet fra
Vandel.
Den nceste Dag stod jeg og fiskede i Vosse-Elven. Du
veed at jeg ynder Forel - Fiskeriet, som jeg, uagtet at Byron
kalder det "« vi«e", dog alligevel anseer som en uskvl’
dig og en til Sundhedens Vedligeholdelse gavnlig Adspredelse.
Icg stod og fiskede, da ncermede en Person sig, hvis Holdning
og Kloededragt sagde mig, at han var Englcender. Ogsaa han
havde en Fiskestang i Haanden. Han ncrrmede sig mig, og
Mede sig hen, ikke langt borte fra mig. Som Mamd af
Faget, folte vi os begge hentrukne mod hinanden: en Samtale
begyndte, som naturligviis dreiede sig om Fiskeriet, denne vor
foelles Vndlingsbeskjeftigelse. Vi vandrede flere Timer sammen
langs Elven, og, da jeg omsider gjorde Mine til’ at tage Afsked,
blev jeg indbuden til at fpise Middag med ham og Familie.
Han havde allerede tidligere fortalt mig, at hans Kone og
Datter vare med ham, og at de forTlden boede i Gjcrstgiver
gaarden paa Vossevangen. Vi gik hjemover. Han forte mig
ind, og forestillede mig for sin Kone og Datter. Den Forste
var en Dame, tilsyneladende af omtrent syrgetyve Aar, i hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
