Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
og der fremavlede mangt et uvcnligt Phantom. «Og nu det
Skadelige?.» Seer Du ikke Dilettanten, der staaer hist henne i
Midten af sin Kreds, med sit Publikum rundt omkring sig.
Et stort Navn bliver tilfoeldigviis udtalt^ og nu gaacr det som
Electricitet igjennom den hele Dilettant, det troekker i alle hans
Ansigtsnerver; disse begynde at spille paa den vidunderligste
Maade: hans Ansigt seer ud som Havet, naar en sagte Vind
pludselig lsber over det, og det begynder at blive uroligt og at
trcrkke sig sammen, men snart har Minespillet lagt sig; han
smiler nu, der hviler Solskin paa hans opvarmede Trcek, og
Henrykkelsen har smurt sin Vcedste over hans Die; hans Lceber
springe fra hinanden, og Lovsangen begynder. Han staaer der
som en Prcest, der er bleven besogt af sin Gud, og der tolker
hans Priis. Og Publikum rundt omkring — hvilken Tanke maa
det ikke fatte om denne Gud, der kan indvirke saaledes paa
sin Prcrst? Iblandt det omkringstaaende Publikum ste hist
henne det blege Ansigt med den morke Pande, hvorpaa Mu
sen en Hostaften har trykket et langt Kjerlighedskys, og, under
den morke Pande, det stive Blik, der ffuer indad paa
de mange Billeder, der i Begeistringens Midnatstime reise sig
fra deres dybe Grav, og drage forbi; — han er en Digter,
en oegte Digter, der enten maa digte, eller >— doe. Han lyt»
ter til Dilettanten, og det gaacr som en kold, fugtig Dods
aande over ham, thi nu forekommer det ham, at de Villeder
i hans Indre, hvilke han hidindiil har omarmet med sin hele
Kjerlighed, ikkun ere Afgudsbilleder; sin Kjerlighed til dem be
tragter han nu, som Gudsbespottelse; han sonderknuser sine
Villeder og begraver dem di,bt i sin Sjel, og paa Graven
trykker han Fortvivlelsens übrydelige Segl. Men disse Bille
der vare nodvendige til hans Opholdelse; de bidroge mere til
at henspinde hans Livstraad, end den ydre, physiske Ncrring;
nu, da de ere svundne, kan han ligesaagodt strar styrte sig i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
