Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
overstwmmedes England, og erobredes ved Hastings, korl^Tid
efter at vor store KongeHrn var bleven banesaaret ved Stcmd
fordbro, denne Dm, der havde flagret saa vide, denne Harald
Haarderaade, som, uagtet sine mange Seire, dog alligevel paa
sin sidste Kampdag ikke kunde aftvinge sin stolte Fiende et
storre Loste end: «syv Fod engelsk Jord og lidt mere, fordi
han var hsiere end andre Mennesker." Hvad var nu mere
naturligt, end at Norge, efter at den Forbindelse, hvori det saa lcenge
havde staaet til Danmark, var bleven ophcevet, ssgte at hjoelpe
paa den Blottethed, hvori det befandt sig og hvorover det var
skamfuldt, ved at fremsoge sin gamle historiske Hceder og be
dcekke sig med den. Og saaledes stede det. Beundringen for
de gamle norske Helte og Heltegjerninger blev lydelig og al
mindelig.
At enhver Digter, som fremstod i denne Periode,
maatte fslge den her angivne Retning; at han vilde fremtrcede
som Talsmand for det Udtryk, som Folkelivet nu havde anta
get, forstaaer sig af sig selv. Men en dygtig Digter vilde ik
kun have ladet sine patriotiske Folelser voelge Stoffet uden at
lillade, at hans digteriske Begeistring led under dem; denne Be
geistring vilde hos barn stedse vcere forbleven seirende; den vilde
have smellet Stoffet i sin Marsovn, og have stobt del til kunst
mcessige, til sande digteriske Figurer. En dygtig og tillige ret
skaffen Digter vilde desuden, idet han fulgte den Strsm,
som Folkets Beundring for sin Fortid frembragte, vel have
vogtet sig for ved sin Stemme at bidrage til, at denne Be
undring forblev en ikkun passiv Beundring; han vilde tvertimod
have anstrcenget sin Lunge, for at kalde Folket frem til Efter
ligning, til Efterligning af hvad der var Stort og Moelt, af
hvad der var Efterlignelsesvcrrdigt hos Forfcedrene. Men Ulyk
ken var, at der iblandt de nye Digtere ikke viste sig en eneste
dygtig Digter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
