- Project Runeberg -  Breve /
159

(1839) [MARC] Author: Wollert Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

159
Fleste alt for utydelige, Forfatteren vilde have dem klarere og
skarpere, derfor maatte Plxrnomenet atter fremvises, og det
maatte fremvises fra den meest karakteristiske Side. Her synes
mig dog, at den poetiske Form var ikke alene den heldigste,
men den ene rigtige. Naar endvidere Enkelte have ststtet sig
netop paa Dcemringcn for at vise, at Welhaven vel var cn
skarp og grundig Kritiker, en god Satiriker, men ingen Digter,
har det stedse forekommet mig, at en saadan Scetning ikkun
kunde fremgaae, enten af en stor Smagloshed, eller en stor
Uretfoerdighed. Thi selv der i Dcemrmgen, hvor Forfatteren
med den stsrste Djervhed kaster Satirens Pile, nise de klareste
Kjendemcerker paa et stort Digtertalent sig. Netop fordi
disse Pile ere saa poetisk tilspidsede og fjedrede, er det, at de
styve saa let igjennem Luften; at de trcenge igjennem baade Hud
og Håar; at de troekke Hjerteblod, hvor de ramme. Og nu,
hvor Stoffet tillader Forfatteren at hvile sig et Dieblik, at skue
h>en paa skjsnnere og blidere Gjenstands, hvor fuldt og varmt
balger ikke hans Brysti hvilken skjon Billedverden kommer ikke
tilsyne! hvllke varme, bl.ode, rosenfarvede Skikkelser, der smile
idet de drage Dig forbi, og siden efter endnu ofte vende Ho
vedet, og see paa Dig med det store, fugtige Dies lange, lceng
selsfulde, svcermeriske Blik’ Ja, uden al Tvivl sindes saavel i
Dcrmringen, som i de mange Smaadigte, som Welhaven se
nere har offentliggjort, de tydeligste Spor af et dybt poetisk
Gemyt, hvis sine Neruetraade lsbe ud i alle Retninger, og zittre
ved enhver fremmed Bevagelse. Man vil snart sinde, naar
man gjor sig bekjcndt med denne Digter, at man i ham har
truffet paa en menneskelig iniillOZ» seu^ilivu, der lukker sig
over ethvert dybt Indtryk, og gjemmer det, indtil det attep
brydcr foroedlet frem i Tone og i Klang.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:57:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kwbreve/0163.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free