- Project Runeberg -  Breve /
183

(1839) [MARC] Author: Wollert Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

183
blive folbare; mm ophsre Krcefterne at trcekke, da drager ben
usvcekkede Elasticitet dem sammen igjen, og de binde atter
lige saa fast, som da de bleve knyttede. Jeg gloedede mig alt
saa uudsigelig over dette Mode, og, havde ogsaa Harald voe
ret mig mindre kjer, vilde jeg dog alligevel have glcrdet mig,
thi jeg var i denne fremmede By noesten aldeles blottet for
Bekjendtskaber. Jeg tog Harald under Armen, og vi van
drebe igjen henad Toledogaden. Da vi havde passeret det
kongelige Pallads, fortsatte vi vor Vandring over Slotsplad
sen, og stege derncest ned mod Santa Lucia. Ingen af Os
havde endnu indtaget sit Maaltid, vi traadte derfor ind i Villa
di Roma, en Restauration, som jeg ofte havde besogt, deels
for den gode Bevertnings Skyld; men hovedsageligen paa
Grund af den underskjsnne Veliggenhed. Villa di Noma lig
ger paa en liden Halvoe, der springer ud i den Neapolitanske
Vugt, det ligger paa denne Halvses yderste Spidse, saa at
Velgerne sukke og klage lige nedenunder Spisevcerelsernes Vin
duer. O! hvorofte havde jeg ikke sidder dwmmende, og lyttet
til de underlige og rcedselsfulde Toner! hvor ofte havde jeg
ikke folt mig gjennemtrcengt af Gru, naar Ssen var vild, og
fiikkede med sine lange og brede Tunger paa Husets Mure,
som om den var hungrig! hvor ofte var jeg ikke bleven vee»
modig, naar den hele Havbugt laae som i Slummer, og nyn
nede aftrudt sit gamle, uforglemmelige Qvad! —
Ifra Vinduerne seer man mod Dsten en lang Roekke af
Palladser og lcengere borte Vesuv, hvis Helvedesaande lcegger
sig som en toet Rust paa den klare Himmel ; mod Syd har
man den hele lange Kyststrekning med sine hvide Vyer, der
paa den anden Side af Neapel begrcendser Havbugten ; Blik
ket strcrkker sig ogsaa til det maleriske Castel 6’llavo, og i
det Fjerne oiner man Capri, — en Udsigt uden Lige!
Harald og jeg toge Plads i et Voerelse, hvor vi befandt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:57:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kwbreve/0187.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free