- Project Runeberg -  Breve /
191

(1839) [MARC] Author: Wollert Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

191
en hoi Klippeblok, paa hvis Top stode nogle Trceer, som jeg
antog for Naaletrcrer. Dette Partie laae noget fjernt fra det
Standpunkt, paa hvilket jeg befandt mig; der hvilede en blaa
lig Duft over det: det havde en fuldkommen magisk Belys
ning. Vandfaldet hang ned, og bevcegede sig, som om det
havde vceret et uhyre langt og bredt Stykke Solvmoor, der bug
nede og viftede for Vinden; Vandfaldet udsendte ogsaa sine
dybe Vastoner: det fyldte den hele tause, forstummede Dal
med sit rolige, majestetiske Drapa. Det Hele var saa übe
skrivelig deiligt, det var saa gribende, at jeg uvilkaarligen uo
raabte:
la, herligt er mit Fodeland!
Jeg stod lcenge tabt i Beundring ; forst da Maanen at
ter stjulede sig, fortsatte jeg min Vandring. Veien styngede
sig enonu nogen Tid nedad, og lob igjen henover en Flade,
men snart boiede min Forer af til Hoire, og fulgte nu en Stie,
der lsb hen over England og igjennem Kornagre. Stien be
gyndte, ester nogen Tids Forlob, at stige opad en lang, steil
Hoi. Troetheden indfandt sig hos mig; mit Legeme var, esler
de heftige Sindsbevoegelser, som jeg denne Dag havde voeret
hjemsogt af, bleven saa svcekket, at selv denne korte Vandring
havde aldeles udmattet mig. Endelig, da jeg noesten havde
naaet Hoiens Top, Horte jeg Bjoeffen, og kort Tid derefter
bemcerkede jeg en stor Bygning med to fremspringende Side«
sisie, omskygget af nogle hoie, bredkronede, cervcerdige Troeer;
den laae ikkun nogle hundrede Fod borte fra mig; jeg tilbage
lagde^i al Hurtighed denne korte Strcrkning, og traadte ind.
En nogenlunde aldrende Mand, eller for at bruge en
mere almindelig Talemaade: »en Mand i sine beoste Aar,«
med et aabent, venligt og tillige opvakt Ansigt kom mig
imode; hans Holdning og Mine overtydede mig strax om, at
han var Husets Vert, at han var Prcesten, som jeg sogte.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:57:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kwbreve/0195.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free