- Project Runeberg -  Breve /
201

(1839) [MARC] Author: Wollert Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

201
Det var en ualmindelig stjsn Hsstdag, da jeg lod mig
scette over et langt Fjeldvand, der strcrkker sig hen i Bunden
af en vild, noestm übeboet Dal. Jeg haabede allerede tem
melig tidllgt samme Aften, at kunne indtecrsse hos Valborg
og hendes Fader. Det var henimod Middag, da jeg bcfandt mig
paa Fjeldvandet i en Vaad, der blev drevet fremad af tyende
Fjeldbonder, der begge vare af sieldne fulde og stcerke Lemmer:
det brede Bryst trcengte sig hoit frem, de tykke Arme bevce
gede Aarene med kraftige, hurtige og korte Drag; Baaden flsi
som en Piil; den kastede det klare Vand i lange stummende
Belger med Kraft tilside. Det var en ualmindelig deilig Dag,
en af hine sjeldne klare Hostdage, som jeg ikkun veed at have
seet i Norden, da ethvert, selv det übetydeligste Taageskjer er
forsvundet fra Egnen; da Gjenstandene i den fjerne Baggrund
fremtrcede med ligesaa skarpe og tydelige Omridse som den
ncermeste Forgrunds; da en ncesten fuldkommen Nolighed har
bemcrgtiget sig saavel den dode, som levende Natur, — uen
delig deilige Dage, da Naturen synes at have ifort sig sin
skjsnneste Dragt for at tåge Afsked; da et saa inderlige me
lankolsk Smiil hviler over den, at det er som om den allerede
folte Doden i sit Bryst; Dage, som stedse have gjenkaldt i
min Erindring nogle af mine Varndomsveninder, skjsnne, blege,
speede Blomster, paa hvilken Dodcn, uagtet intet Spor af
Sygdom viste sig, dog allerede .sorlcrngst har trykket sit kolde
Forlovelseskys.
Vi kom forbi en fremspringende Klippe, paa hvis Kncee
en Scrterpige sad. Mine Roerskarle tilnikkede hende en taus
Hilsen, og hun svarede med en taus Hilsen. Paa en anden
Dag vilde de muntre Fjelofolk, naar de saa uventet vare truf
ne sammen, neppe have undladt, at tiltale hiinanden paa den
livlige, spsgende Maade, der hores saa ofte i Heidalene, Lcrn
gere hen sad hsiere paa en Top en stor Dm, den lod sig ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:57:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kwbreve/0205.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free