Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
taus og ubevægelig , sont om en Dødsvinge havde
vifter over den, og paa Gravstederne laae Niddere og
adelige Damer og Borii ogsaa paa Knæe med foldede
Hænder og Hovedet vendt mod Himlen; ikkun hist og
her faaes en liggende Statue, der ikke havde kunnet
rive sig løs fra den tunge Steensovn, for at reise sig,
og tage Deel i Bønnen. Der ligger noget Sympa-
thetisk i enhver menneskelig Yttring , der har revef sig
løs fra Egoismen, og der gaaer ud fra Menneskets
bedre, ædlere Længsler og Tilbtoieligheder. Jeg følte
mig draget til ogsaa at kaste mig paii Knæe, men jeg
betænkte, at jeg var Sprotestant; jeg betænkte, at det
var min Skyldighed ved Stilling og Holdning at pro-
testere, og jeg blev staaende-
Da Forsamlingen reiste sig, blev jeg denne skjønne
Signora sra vort Hotel vaer, der havde knælet ikke
langt borte fra mig. Jeg havde ikke seet hende siden
hiin Aften i den offentlige Hatte: hun havde sidett
den’ Tid ikke indfundet sig ved tabte d’höte. Hun
var nu langt blegere, men hendes Øie var glandsful-
dere, og hendes Træk vare mere belivede, mere begei-
strede; hendes skjønne Ansigt lignede en Porcellain-
Buste, der belyses indenfra.
»Ah,« sagde Tydskeren, »see der vor Signoral
O, hvor bleg hun erl«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
