Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
Haab udentvivl, og hvad havde Virkeligheden bragt
ham? Graae Haar og Armod og en fortvivlet Taare.
Jeg fvlte mig tristere, tilkastede Harpespillereti
nogle Skilling og styrtede mig igjen ind i Folkesla-
ren. Da følte jeg set sagte Slag paa min Skulder,
jeg vendte mig om, og gjenkjendte min tydske Ven fra
Venedig; jeg lagde min Arm i hans Arm, og vi gik
videre. Da vi havde vandret nogen Tid, standsede
Tydskerenz saae sporgeride paa mig, og udbrød:
»Men min Gud! hvad er der da tilstodt Dem-?
thi —— tillad mig at sige Dem det — De er fordømt
ordknap og seer fordømt muggen udl–
Ieg forsikkrede hmn om, at der ikke var tilstodt
mig Noget, og vi vandrede videre, men efter nogle
Øieblikkets Forløb, standsede Thdfkeren atter, saae
igjen vaer mig, og spurgte:
»Siig mig, hvo er Deres Bankier her iNom?-«
Jeg nacvrite ham Valentini·
»Te har da ikke erholdt ubehagelige Efterretnin-
ger fra Hjemmet?-« vedblev han, »eller maaskee at
Breve ere udeblevne, Breve og Verler?-« Jeg spurgte
ham, hvorledes han kunde falde paa en saadan Tanke?
»Nu,« svarede han, »jeg veed af egen Erfaring,
hvor ubehageligt det er, naar Saadant indtræffer, me-
dens man, saaledes som De nu, er nogle hundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
