Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
Nu begyndte Hundene at bjæffe og hhlez Hesten
vrinskede, og Otto vaagnede.
Han reiste sig op uvillig over, at hans Slummer
var bleven afbrudt just i det samme Øieblik, da den
havde viist ham det skjønneste Billede, som nogensinde
var gaaet over hans Livsvei. For første Gang havde
Kjærlighedens søde Qval gjæret i hans Bryst, og
han sukkede ved Tanken om, at det ikkun var et tomt
Drømmebillede, som havde fremkaldt den. Han reiste
sig op, og forbausedes ikke lidt, da han saae den samme
Jomfrue, der var fremtraadt i hans Slummer, at
staae foran ham-levende og virkelig.
Forgjeves vilde det være, at forsøge paa at
skildre, hvad deri dette Øieblik foregik i hans Indre:
der var en Bevægelse, en Trængsel af stærke, ukjendte
Følelser, en Blanding af Smerte og Vellyst, som
henrev ham, og en Frygt, som holdt ham tilbage;
hans Øie var fæstet paa det underskjonne Væsen, og
hans Blik smeltede hen i den inderligste Kjærlighed;
et vemodigt Smiil sad bønfaldende paa hans Læber-
Men jo længer han betragtede hende , desto stærkere
følte han sig tiltrukken, og allerede stod han i Begreb
med at kaste sig til hendes Fødder, for at tilstaae
sin Lidenskab, og høre sin Dom, da hævede hun
Haanden, og et Vink holdt ham tilbage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
