Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
Med Hensyn til Ridder Otto selv, hedder det,
at han begav sig i Keiser Frederik den 2dens Tjene-
ste, og fulgte med paa et af Keiserens Tog til Ita-
lien. Paa dette Tog udmærkede Otto sig ved sjelden
Krigerdygtighed, og steg daglig i Keisereiis Yndestz
denne forlehnede ham omsider med betydelige Eiendom-
me i Toskana. Ter nedlod Otto sig, og byggede sig
paa en Hoi midt i Armodalen en Borg, som han kaldte
efter sit Fædrene-Otede, Sternfels. Men Otto var
ikke længer den samme glade, bevægelige Otto, som
han havde været hjemme under Germaniens Skye. Hans
Pande var bleven mørk, og hans Hjerte var bleven
haardt og grumt: det tprstede efter Blod. Det var
nu ikkun, naar Svccrdet var af Skeden, eller naar
Brandfaklen lyste i hans Følgesvendes Haand, at hans
Hjerte hoppede let: ak, stakkels Nidder! Livs-Smer-
ten havde bidt i hans Bryst, og havde efterladt sin
Brod, som nagede ham uafbrudtz de dybe Qvaler
kunde ikkun lindres ved Blod og ved Taarer, om
fremmede eller egne ligemeget, derfor var det, at den
ædle, aabenoiede Ungersvend var bleven til en Blod-
hund: hans Sværd meiede som den uforstandige Land-
mands Lee, der afskjacrer Græsset tilligemed Ugrcesset
og Komet tilligemed begge; for Otto gaves ingen
Forskjel hverken med Hensyn til Stand, Alder eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
