Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
nede ved Floden, og fulgte den med Blikket, medens
den slyngede sig nedover Dalenl ak, da myldrede det
imin Sjæl! de vaagne Drømme trængte sig ud af den i
ligesaa tætte Masser, som Menneskeskaren, der forlader
Kirken , naar Præknen netop er endt, medens Orglet
endnu toner. Er det ikke sandt, det var en besynderlig
Forandring , der var foregaaet med mit Væsen? at
jeg nu pludseligen skulde begynde at beundre, og be-
undre i saa høi Grad , hvad jeg hidtil var sorbleven
fuldkommen ligegyldig for? Var Aarsagen hertil, at
saavel min physiske som moralske Natur-, ved Sydens
rene, varme Luft, var bleven forsat i en høiere Spæn-
ding, og at derved Evner bleve vakte i min Sjæl,
som hidindtil havde slumret? eller var det fordi den
Egn , hvori jeg nu levede, overtraf i Skjønhed Alt,
som jeg hidtil havde seet? Og dog er min Barndom
hensvundet ved Nhinens Bredder, der eie saa mangen
yndig Pletl Ikke at jeg vil sige ,— at de Naturstjesw
heder, som have paatrængt sig mit Blik ved Nhinen,
skulle kunne veie op mod dem , som udmærkede det
toskanske Sternfels’s Omegnz nei: det er ikke min
Mening, thi jeg finder denne Egn uovertrceffelig skjøn;
ja De kan troe mig en deilig Egn! Tænk Dem, bag
Slottet strækker Arnodalen sig endnu nogle Mile ind
mod Fjeldene· I Talen hæver mangen en Hvi sig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
