Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
og for sig end var,’ var derben dyb, skjælvende Be-
toning, der thdede paa, at det var bleven fremhævet
paa Flammer, en Betoning, som bragte til at tænke
paa den sære Lyd, som Vesuv undertiden udsender, og
som bringer Beboerne af dens Omegn til at samle
deres Kostbarheder og see ud af deres Boliger for at
stirre med ufravent Blik paa den vulkanske Kegles
Top. Dog var det fornemmelig, naar hun sang, at
den hele Lidenskab, som sydede i hendes Bryst, kom
frem, ja! og den kom frem stedse med uforglemmelige
Træk, blussende enten af Kjærlighed eller af Had,
enten som Ladp Makhbeth, naar hun driver sin Mand
til at bryde Gjæsterettens Hellighed og at myrde den
hvidhaarede Konge, eller som Julie-, naar hun staaer
paa Balkonen og taler i Maaneskin med sin Nomeo
Og Sang og Musik vare de Gjenstande, som Signo-
raen syntes at gjøre meest af, med hvilke hun beskjæf-
tigede sig meest. Hvorofte brød ikke hendes Stemme,
efterat Midnatstimen allerede for længst var runden,
ind i min Søvn og forstyrrede den! dog, hvor fast
og sød denne Søvn end var, uvillig følte jeg mig al-
drig over, at den var bleven afbrudt, nei! jeg glædede
mig; jeg iførte mig i al Hurtighed mine Klæder, aab-
nede Vinduet, og lyttede, thi en saa dyb og stærk
Poesie havde hidindtil aldrig aabenbarer sig for mig i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
