Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
saadan Fart opad de lange Alleer, opad den høie
Trappe og ind i sine Værelser, for at slaae Piano-
fortet, at ikke mange Drenge, selv i de rasteste, meest
elastiske Aar, vilde have kunnet følge ved hendes Side-
Og naar hun blev vred, ja, da var det ikke Tungen
og Øinene alene, som talede, nei, hver Muskel svul-
mede og aabnede sin Mund og stemmede i med, hver
Maskel og hvert Lem! med hvilken Kraft talte ikke den
kunde Arm og den lille Haand! jeg vilde ikke have
ønsket, at det skulde have faldet den ind at tale til
mine Kinder, jeg vilde næsten ligesaa gjerne have
seet, at de vare blevne tiltalte af en Marmorhaand
Foruden disse sjeldne Øieblikke, da Sjælen løb igjen-
nem Legemet og elektriserede det, forblev dette som of-
test roligtz det hendte sig ikkun, at hun undertiden om
Aftenen vandrede en kort Stund op og ned i Havens
mørkeste og tætteste Gangez—dog det er jo sandt! jeg
var nærved at forglemme, at der var en Art legemlig
Bevægelse, som hun overgav sig daglig til, og som
hun syntes at gjøre meget af, og i denne Bevægelse
udtalte sig ret tydelig den Kanip imellem physiskIner-
tie og moralsk Spænding, som laae i, ja, man kan
sige, som udgjorde hendes Væsen. Næsten hver Dag
soretog hun en Kjøretourz Vognen var en stor, magelig
Kalesche, i hvis ene Hjørne Signoraen hvilede sig, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
