Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
Vindue , gjennem hvilket hatt nylig havde stirret; her
forlod jeg Løvskoven, og nærmede mig Vinduet. Der
brændte fremdeles Lys derinde. Rigtignok vare de
tykke Silkegardiner blevne trukne for, dog var der
endnu tilstrækkelig Aabning til, at man udenfra kunde
overskue den største Deel af Værelsets Indre. Ligefor
C.3induet stod mod den ene Væg en bred, massiv, rigt
prvdet Settzz, i hvilken Spepina hvilede. Det lod som
om hun sov. Hun var noget hlegere end ellers, men
ligesaa smilende hlid og skilan hun laae der som en
af de qvindelige Figurer, som undertiden findes henlagt
Paa de Gamles Sarkophager, en af de herlige Figurer,
der mere end noget Andet tyde paa, hvilket Trylleskin
Kunsten i dens største Tid har kastet over Livet, hvor-
ledes den har vidst at betage de alvorligste Gjenstande
deres Alvor, ja selve Døden har den gjort loktende
som en skjøn Møe. De kan vistnok erindre Dein den
underskjonne Sarkoplmg, som i Valikanet sindes umid-
delbar ved Siden af den Loge, hvor Laokoott’s Gruppe
er opstillet? Ia, er det ikke sandt? hvo kan tænke
paa Døden, idet man fæster Blikket paa den deilige
Qvindeskikkelse, som hviler sig Paa Sarkophagens
Laag? aabner den ikke meget mere Udsigt over Livet
i det trylleriges«te Mome11t? Ligger hun ikke der, den
varme, smilende Soverske, som om hun netop drømte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
