Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211
gav Nuggiero Vink, at nærme sig. Jeg sneg mig
henad mod det Sted, hvorhun stod, og da jeg var
kommen saa nær, at jeg kunde høre hvad der taltes,
blev jeg staaende og lyttede opmærksomt·
»Ja saa, Signorl« udbrød Signoraen med en
Stemme, der var dæmpet, men dæmpet af Lidenskab,
en Stemme, der skjælvede, og der i Mellemtider lød
som dybe Dron, som de Dron, et begyndende Jord-
skjtrlv sender fra sig-
»Ia saa, Signorl« udbrod hun »det er altsaa
for at lægge Snarer for min Barndoms og mit Hjer-
tes Søster, at De har søgt Gjestfriheden under mit
Tag, under det Tag , i Lye af hvilket hun er voxet
op for at det skulde beslutte hende? det er for at be-
plette et Væsen, ligesaa reent som Vandet, der sprudler
her , at De er kommet og bar sat Deres Fod under
mit Bord , og bar spiist af min Mad og drukket af
min Viin? De vil gjengjelde det Venskab, som De
har mødt, ved at kaste Gift i den klare Kilde , som
lædsker og qvæger Husets Beboere, for senere , naar
Kilden er bleven ureen, maaskee at smile til de bræn-
dende Qvaler, som ville udfylde Hveren, som søger
fin Næring af den? Men De bar forregnet Dem, ja
Elccndige De har forregnetDemi Troe ikke, at Pepina
nogensinde kan elske en Mand, som De! Nei, ligesaa-
m-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
