Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
Mand, som hun var saa meget skyldig, fordi han med
en fuldkommen Selvopossrelse havde reddet hendes Liv.«
Jeg blev forhindret fra at bemærke, hvad der
videre forefaldt imellem de trende Personer, ved et
særdeles ubehageligt Tilfælde. Nidderens Yndlings-
hund, som allerede havde forstyrret de tvende Elskende,
- forstyrrede ogsaa mig. Tænk Dem! Hunden kom, ef-
terat have snuset nogen Tid omkring, hen til det Træe,
hvori jeg havde Sæde; der blev den staaende, vendte
Hovedet mod mig, og istemmede sin Bjæffen. Det for-
domte Dyr! Da jeg nu frygtede for, at denne Støi
kunde trække en af de Trendes Opmærksomhed hen
paa mit Træe, bestrcebede jeg mig for at komme om
muligt ind i det tætteste Lovz men, o Uheld! under
denne Bestræbelse knækkedes en Green og —- jeg styr-
tede ned. Uagtet jeg ved Faldet havde faaet ret
følelige Stod, løb jeg dog strar dybere indi Skoven;
men jeg maa dog alligevel være bleven bemærket, thi
næste Morgen erholdt jeg et Brev fra Ridderen, hvori
han beklagede, da han maatte reise bort, ikke længere
at kunne beholde mig paa Slottet.«
Her endte Tydskeren sin Fortælling, og vi gik
hjem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
