Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
alvorligste Mennesker, naar de kaste deres Alvor,· som
oftest blive de meest overgivne; de ligne de uendelig
dybe Sner, som findes indmurede imellem høie Fjelde,
og som enten ligge som et Speil, eller skumme og-
syde, enten Storiti eller Hvile. Den Bemærkning, at
det dybeste Alvor, hvor det er naturligt, som oftest
vexlet med den meest tøilesløse Munterhed,«sinderintet-
steds en mere fuldstændig Bekræftelse end i Nom:
slom er uimodsigelig, naar det er alvorligt, den triste-
ste Bye, og, naar det er glad, den livligste· Ligefra
Oktovermaaneds Udgang indtil Carnevalets Begyndelse
ligger Rom med foldede Hænder og Aste paa sit Ho-
ved, og beder til sin Gud eller kysser sin Paves Tøs-
fel, og naar Carnevalet kommer, overgiver det sig til
en saa vild Glæde, at nuin bliver bange for den gamle,
næsten verdensgarnle Bye. Omendstjondt jeg, i Al-
mindelighed er en Ven af Munterhed, soretrcckker
jeg dog det triste Nom for det livlige Noim jeg. har
stedse følt mig uhyggelig, naar jeg har seet Oldinge
dandse, eller gamle Qvinder med blottede Skuldre og-’
Noser i det graae Haar.
Dagen før Carnevalet kommer-, er endnu Alttvst
isNom, man hører ikkun Taarneuhret, som tikker, eller
Klokkerne, som klage, og Tagen derefter, da er det
som paa Vaarens første, ret varme Dag, naar Luften
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
