Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
Det er paa denne Aften, at Prosessioner, be-
staaende af Ungmoer af Rom’s bedste Familier, tye til
Peterskirken. Da vi havde naaet Peterspladsen, bleve
vi staaende. Den ene Skare kom efter den anden,
skjønne hvidklcedte Møen med hvide Roser i det sorte
Haar, og brændende Fakler i Haanden.— De droge
langsomt forbi, og forsvandt i den uhyre Bygning.
»Isandhedl« udbrød Ellen »omendskjøndt jeg er
en oprigtig Tilhænger af vor Kirke, i dette Øieblik
skulde jeg ønske at være Katholskz jeg skulde ønske at
kunne slutte mig til disse skjønne Oicckker, for at van-
dre med dem og lægge min inderlige Kjærlighed ned
i Gudsmoders Skjød; jeg skulde ønske at kunne van-
dre med dem, —- og aldrig at vende tilbage!«
Vi traadte ind i Kirken, en rig Musiik lød fra
et af Sidekapellerne. Men hvor vare da de mange
Skarer blevne af? I de dybe , dunkle Gange bemær-
kede man ikkun nogle hvide Skygger, og enkelte.th,
som bevægede sig. De mange Skam-, som vare van-
drede forbi, havde tabt sig i den uhyre Bygning; saa-
ledes som de mange Generationer tabe sig i Graven,
af hvilke der, ifølge Folkemeningen, ogsaa ikkun levnes
nogle hvide Skygger og nogle vandrende Lys, thte-
manid, der ved Midnat hoppe paa Kirkegaardene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
