Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
X
sss «
der taletz oin Finner, kan veere tvivlsoint, thi, som ovenfor omtalt, kaii
Intet med Bestemthed sluttes as Stedet hos Taeitus. Det turde være
rimeligst at antage, at Navnet brugtes fra først af baade om Finner og
Lapper, og maaske deraf har det Sagit sin Oprindelse, at Lapperiie ere
Ætliitger af de hedenske Finner1), men at efterhaanden som Svenskerne
lærte Landet bedre at kjende. over-sorte de dette Navn paa de forskjellige
finske Folk alene, hvorimod Nordmcendene, der navnlig vare komne iVe-
rorelse med Lapperiie, anvendte det paa disse, og benownede alle Finner
med et af de enkelte sinske Stamnicrs Navne (chener). At antage, at det
brugtes om Lapper alene og først gik over til at bruges om de sinske
Stannner, da disse befatte Finland, saa at disse sik deres Navn efter
Latidet« ikke omvendt, er neppe Tilfældet, thi da maatte Tacituö’ Ord
gjælde Lapperiie alene, hvilket neppe tor antages, da disse dengang ikke
eller i det Mindste ikke udelukkende, boede i de Lande, hvor Tacitiis
sætter Finnerne, nemlig fra Meniel til Dyna2).
Angaaende Lappernes Oprindelse og Slægtskab med andre Folkeslag er
der iaeldre Tider bleveii opstillet adskillige thotheser, der ikke ere synderlig
holdbare« Nogle svenske Forsattere, navnlig Nndbeck deii yngre, Ehrenmalm
og Hogstroni, have troet i Lapperne at finde Afkoin af de ti Stanimer, efter
hvilke man jo har lethlverden rundt. Rndbeck var den forste, som fremsatte
denne Formening. Maii har stottet den paa Sproget, der har en semitisk
Charakter, men dog ikke indeholder flere Ord, der ligne Hebraisk, end
flere andre Sprog; paa Lapperiies Klædedragt, der dog ligner mere ·
vore Forfaedres, end soderned, samt paa forskjellige Skikke, der dog
neppe turde vaere enestaaende for disse to Folk eller deres nærmeste Be-
slægtede3). Der er imidlertid slet ingen Anledning til at antage, at
de ti Stainnier, der jo ovenikjøbet paa Hiei«oiih111us’ Tid, førend hvilken
Lapperiie allerede vare indvandrede i Norden, boede i det nuvoerende
llnrdistaiy skulde have forvildet sig herop. Ligesaa nbegrnndet er det,
naar Tornaentz paa Grimd af nogen Lighed i Skikke sætter Lapperite i
inert Slægtskab med Tatarer4) eller naar Enault5) paa Grund af en
vis Lighed i Udvortes mellent Lapperne og Kelterne, hvor disse findes
1) Gn(t(t. svrsdli ttll en ülkonvm. husk-. disses- satnkuncln lilnsncls norrn del.
Sioctenolm 1751. s,
2) Casteen, Etbnologische Vorlesnngen tll-er die alt. Volt. St.Petersbnrg 1857.
89. 142» Kepser, Rordm. 355. Retn, de reteke Onkoltn. Adam 1825« 10.
Snbm, De noed. Folks ældste Oprindelse. Kbbvn. 1770· 13. Tbnmann 23·
-·) ndtalilleknktasreeiw b·ol 2 Slackholm1725—l729.soo. Ebrenmalni 120.
Hogstroiii 393 fj. Node, Optegnelser sra Finmarlen. Slien 1842. 92.
Takt-er. ile orig. Fcnnar. Ups· 1728· 13 ff· V. A. ll. 1803, 273«
I) Tornce116, beslrifning dsver Tormä och Kemi Lappncarkar. Stockh·1772, 3.6fs.
«s) tin-talt Iss-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
