Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
l4
Capitel 2.
Lappernco ældste Opholdssteder-
Lapperite bo nu for Tiden fra Overhalden i Norge (65O N. Br.)
og fra Roraas, hvor en ganske enkelt Levnitrg af dem findes, og fra
den nordligste Del as Jæmteland (64U) Nord ont den botniske Bugt i
en Afstattd af omtrent 20 Mil fra denne, derpaa ind i Finland Syd
om Enaresoetr (690) og delti paa Halvoett mellem Jshavet og den
kandalaxske Bugt, dels lidt Syd for denne langs den sinske Grændse
De bo blandt den øvrige Befolkning, blandet mellem denne, men paa
sine Steder i afgjort Flertal i Forhold, som vi iøvrigt senere nærmere
skulle opgive.
Kait det nu historisk paavises, at Lapperne have boet—andetsteds,
end de nu bo? Vi ville i det Følgende nærmere komme ind paa dette
Spørgsmaal for de Landec Vedtontmende, hvor Lappertie nu bo, kun
saameget ville vi forud sige, at det historisk kati godtgjøreö, at Lappertte
iNorge have i det Indre af Landet boet til den 610 og omtrent ligesaa-
langt baade i Sverig, Finland og Rusland indtil henad Dvinafloden.
Meit det bliver da et Spørgsmaal, om Lapperne have boet længere mod
Shd eller Øst
For at afgjøre dette Spørgsmaal maa vi først spørge, om der hos
Lapperne findes Sagn, sont tyde paa, at de tidligere have boet andet-
steds. Foruden de Sagn, der omtale Steder som Lapperties Opholds-
steder, hvor vi bestemt vide, at de tidligere have boet, f. Ex. Dodre (paa
Lapsk :=- en høi Klippe), Oplaudenel), er der andre, som gjøre det rime-
ligt, at de have boet endnu længere mod Syd. Lapperiico ældste Sagtt
tyde imidlertid hen paa, at de komme fra Østen, og der skal i dem fore-
komme Navne, der hentyde derpaa s. Ex..Ka1-kasuö2).
Hvad der imidlertid giver- os et rigeligere Bidrag til Vesvarelsetr
af vort Spørgsmaal, er Stednavne, der tyde paa en lapsl Oprindelse-
» Vi ville siden vende tilbage dertil for ovcnanforte Egneo Vedkommende,
» og skulle derfor udelukkende henholde os til dem, der ligge udenfor hine.
! Vi finde da i Sverig en Mængde Stednavne i deri sydlige Del af
Landet, hvilke finde deres Forklaritig af Lavsk· I Smaland sindes for-
Uden mange med Fitt sammensatte Navne, deribltmdt Finveden, hvilket
vi senere nærmere skulle omtale, Navnene Lappla11d, Lappobohl, Lappo-
lænet (en afsides Egti i Albo Herred tætved Skaane), fremdeles kmme
af det lapsfe Sprog forklares Navnerie Hven(?) (v0u(1n Fjord), Tall-
hcettan (lmilte et Vandfald), Mora i Dalcastie, Hedemora, Kolmorden i
1) Läs11 f. f. 1s, 149. 1) Läs11 f. f. 16, 147 if-
-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
