Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
opførte Jordhoie. De have saagodtsotsi alle lange Sndgange, der fore
sra Udkanten af Jordhoieti til Kamrene88· ostlige eller sydlige Side-
sættestuertte ere enten runde, 2—4 Alett brede og ligesaa hoie, eller
langagtige, 6——12 Alen lange, 3—4 Alen brede. Indgangene ere smalle
og gjerne henved 5——10 Alen lange, omtr. 1 Al. brede og as samme
Høide som Kamm, dog findes ogsaa Jacttestuer med kortere Indgang,
f. Ex.·de11 ved Hantttter i Shdsjcelland (2;—Al. lang, lk Al. hoi, 114· Al.
bred). Omtrent paa Midten af Gangen ere ofte to smalle Sten stillede
ligeoverfor hinanden sont for at danne en Dorindfatning, hvori der
maaske sattes en Treedor, der aabnedes hver Gang et Lig skulde ind i
Grave11. Af de rnndeKamre sindes stundom to, hver med sin Indgang,
i samme Hoi· Disse Høie have været Begravelseskamre, hvori Ligesie
—— ofte i stor Mængde — bleve nedlagte paa Gulvet i Sand paa en
Brolwgiiing af slade Steti tilligemed Redskaber, Vaaben, Prydelser og
Lerkar, for dermed at fortsætte sin Tilværelse i den anden Verde11. Ligetie
lagdes i Almindelighed snart i en udstrakt Stilling, snart stillede paa
Hag, og de lagdes da ofte i flere Lag ovenover hverandre med et Lag
slade Sten imellem hvert Lag Lig. Undertiden begravedcs ogsaa Dyr
med de Asdedez i en Gravhoi ved Kvistofte i Skaatie er der saaledes
fnndethmdeben sammen med Bornelig« maaske for at Hunden kunde vise-
Barnet Vei til den anden Verden, som det var Skik i Gronland. Gravene
vare Familiebegravelser og benyttedes følgelig i længere Tid; var der ikte
Plads iStenlammeret, benyttedes Gangen i samme Øiemed Ligeiie
tildcetkedes dernæst med Jord. I samme Øiemed brugtes Dysserne l).
Imidlertid var der ogsaa andre Halvlortlgrave (maaske snarere
Jaettestnerne end Dysserne?), der benyttedes som en Art Benhuse, hvor
de Afdodes Bett i nordnet Masse ere blevne nedlastede sammen med
Redskaber og Dyrebeti. Efter hver Nedkasming synes Laget at være
bleven tildeellet med Jord, og efter at Graven var snld, tildcekkedes den.
Maaske Ligene dengang bleve satte heri at henvittres i fri Luft, inden
Benene samledes og begravedes·—’). 8 Prenssen brændte man i Sten-
aldereit Ligene, i Knrland og Livland derimod ikke3), og ogsaa i Jyl-
land er der fundet et brændt Lig sammen med Stensagert), maaske
1) Aarsberetn. 1857, 22« Alm. 1862, 325· 1858, 202 fs. 1854, 339 fs. Ant.
Udsk. t. sv. stocktsoliii 1864. 1, 255,272,274 sj. Cratiz, Historie o.Grön-
land. Varbv1765. 300. Bogollinrdt, Thorslrjerg dlososmnl Kl)lirn.18(33, Z.
lilee, om Nei-dens ældste Beboere-· tilitmr 1852. s. stenslrnp· et Bllla
9, l4 fs. Nllssoti i Urtla» 1, 265. Nat-saa, Om l)nnm. tidligste Bedyggelsa
til-hin 1861. 18s· jsr. om en anden Art Dvoser Nilsfon i V. A. ll. 18, 266.
Worsnu, banm Oldtid. 62 sf.
«) Ant. l. k. Sv. 1, 259· 269 ss.. 276. Ano. lsyz 327· 351.
3) Growlnglc 59.
«) Ant. Tidsslux 1862· 63. lcltlmh 1864» 12 fs. Aan. 1862» 344 fs·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
