Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 3
og Knlleu kunne dog ikke kaldes skyhoie Bjerge, disse findes derimod i
Norge, men her findes kun Spor af Kelteriie i dets tidligere sydostlige Del
(Vohnslehn)!). At Karthaginicnferne ere komne til Norden, er imidlertid
nivivlsomt. Omtrent 350 s. Chr. besøgte nemlig den inassilicnsiske
Kjobntand Pythcas et Laiid, sont haii kalder Thiile. Hvor dette har
ligget, er man ikke enig om; tager man Hensyn til Ordet-S Betydning-
der paa Fotiieisk (tnle eller tyle) og Keltisk (tonil, rywylls skal betyde niork,
samt til den Beskrivelse, den videnskabelig dannede Pytheas giver deraf,
maa det foges i Norge, enten i Theleniarken eller maaske ved Lofoden,
hvis rige Fiskerier rimeligvis havde tildraget sig Fonicicrnco Opmærk-
somhed, og derfra Syd efter. Pytheas ointaler ikte Lapperne, de vare
vel dengang drevne helt tilbage fra Kysten, det Folk-, som dengang be-
boede Thnle, var et agerdhrkende Folk. Hvilkeit Folkestattiiiie de hørte
til, kait ei godtgjores afBeskrivelscrite af Pytheas’ Reise, der destoværrc
ere meget nfnldstændige« Ptstheas’ Reise har nn vist ikke giældt nye,
hidtil nkjendte Lande, men hati reiste i Handelsoiemed til Lande, der
allerede iforveien vare kjendte, og hvor han vidste, Handel kunde drives,
og det er da saare· rimeligt, at han gjennem Karthaginienfcrne, der stode
i Handelsforbindclse med Massilia, har lært Nordcn at kjende, og at
disses ovenforomtalte Tog gjaldt Thule, Norden. Med Hensyn til As-
gjorelsen as Thieles Beliggenlsed ville vi iøvrigt blot atifore, at Redslob nden,
sont det synes, at kjende Wieselgrens Skrift har antaget Thnle for at være
Halland. At der i Norden findes Minder om fonieist Cnltnr og Paa-
virkning og det maaske helt op til Lofodeii, har Nilcson med en ikke
ringe Grad as Sansynlighed godtgjort2).
Naar ere da Lappertie (Stenalderenö Folk) blevne trængte nd af
deres Boliger i det nordlige Mellemenropa og det sydlige Norden. Vi
ville her ganske forbigaa Morlotc Ansættelse af Vroneealderen til 1—2000
Aar for Christn83), delsS da denne Angivelse ifølge de soreliggeiide
historiske Data maa antages for høist tvivlsom, deltz fordi Lapperne
neppe have boet saa langtmod Syd, og Angivelsett altsaa, selv om deri
var ·rigtig, ikke angik dem. For 450 f. Chr. maa Keltertte være trængte
frem, endogsaa til Norden. Deres første Indvandring er dog sket langt
tidligere, thi allerede Homer omtaler Kimmerierne som boende ved det
yderste Hav·!). De vare trængte srent og thaode sont en Kile skndt sig
1) Petersen 171. 195. f. Tlgerstetli 11. Wieselgketi 1,I115.
«—",s Afhandling over den ældre Sland· Hist. Kbbvtt. 1781, 16 fs· Nllssoti 2
ispj-l. Not. clmi- 1843« 2. 57— 64. 73 l. lieilsloh» «l·t1nle. Leipzig 1855«
119. Schjening, Afhandl. otn de Norskes og endel andre nokd. Folks
Oprindelse. Soro 1769 57 fs. Snbm 1218 sj. snonii 1859, 2 tester Bor-
chardt). Tigersteilt 32. Wieselgren Sydsk. 20.
·I) Lytsll W. skand. Nntutsl CNllssons Bidrag tll Kundsk. ete.)
t) ()dF-«s. 11, 38 hos Schjoning Morsk. Opr. 42 f. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
