Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Imidlertid vare Lappcrtte blevne trængte sra en andenKant. Om-
kenk 700 f. Chr. finde vi Skhtherne, selv fordrevne as Massageterne,
Øst for dct kafpiske Hav stodende paa Kinnnerierne og sorsolgeiide dem
Vest om det sorte Hav ind i Lilleasien, ja trcengende lige ned til Paltestina.
Senere finde vi dem ved Aaret 525 boende Nord for Donau og det sorte Hav,
og Herodot omtaler en Greti af Skythertte, der boede hinsidetz Thhssageterne
cg Zyrkerne d. e. i det østlige Perm ved Ural l). Allerede dengang ere
Stytherne begyndte at bevæge sig mod Nord, og det kan ikke have været
uden Indflydelse paa Lappertie. Ere Tacitutz« kenni ikke alene Lapper,
men ogsaa og vel fornemmelig andre falske, tsjndiske Folk, da ere Lappci—1ie
oed deri Tid blevtte drevne længere mod Nord, nemlig Nord forLithauen,
og paa Ptolotncens’ Tid, hvor Finnerne bo Øst for Veikfel, endnu længere
Nord paa. Videre mod Vest kom Finnerne ikke; thi at Landet fra
Veikfeleno Udlob til Holften i hele Middelalderen kaldes Vinlandia, en »
enkelt Gang ogsaa Finlandia, hidrører aabenbart fra Venderne2).
Meii hvor langt mod Nord ere Lapperite blevne en Gjenstand for
de med Tsjndernett Jiidtrcengen følgende Ulemper? Vi maa her fe hen
til Sagnene fra Hedenold I disse finde vi, at der i Norden ved vore
Forstkdreo Jndvandring boede et Folk, der kaldes Jotner eller Jerttet—,
Riser, Thusser, Vjergboer« Disse forskjellige Navne ere rimeligvis Ve-
ncevnelfer paa et og samme Folk, der ogsaa til Spot kaldes Trolde eller
rettere Bjergtrolde. Et Folk maa det have været, som under disse
Navne fremstilles som Asernes, navnlig Thors stadige Modstandere, thi
med Mumh3) at antage, at Jcetteriie vare et Folk hinsides Ural, som
vore Forseedre vare vante til at kæmpe med der, og som de, da de
kom til Norge og atter her traf paa Bjerge, tænkte sig boende bag disse,
vilde forudsætte en vel vild Fantasi hoo vore Forseedre. Jcetteriie maa
have været et bestemt historisk Folk«), Meddelelserne om dem ere for mange
og for omstoendelige til at antage andet. Sagnene f. Ex. om, at Thorf med
sin Tordeii og Lynild slog sætter og Trolde ihjel, hvilke Sagn og Fore-
stillinger have holdt sig til vor- Tid, navnlig blandt den norske Almne,
saa at det hedder, at nu tordner det ikte faa ofte, fordi nu ere de fleste
Trolde flaaede ihjel, thde paa, at Trolde og Icetter vare historiske Per-
soner. Det Samme er Tilfældet, naar det hedder, at paa OlusTrygve-
scns Tid boede der flere Trolde iNnmedal end andetsteds i Nei-ge, eller
naar det i Sag-i fra Thclemarken hedder, at i gamle Dage vare Thnsb
ferne faa utallige i Nokge, at Christiie ikke kunde bo i Landet, og det
s) ller.1.101lk.4,1l. 12. 17. 23. Kevser, Nordin. 400·424. 445. Kedser Norgec
Hist.1, 24. Schjoxttikg 43 f.
2) Caftreii« Een. V. 89 f. Keoser Nordm. 353. Lehrberg 202 s. Snbm
12. Snoml 1859. C.
31 cinn. 1816, 59. ti Fave XiV ff. 19 s.
ZT
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
