Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-
hadet, inden Nordboerne kom. Ottt de have boet fydligere, hvor der i
Albo Herred i Snkaaland findes et Sogn Qvarneber·ga, der for 1593
hed Qvenneberga, turde være tvivlsomt1), skjøndt dog de Sagn, der sindes
i det fhdlige og melletnste Sverig om Kampe mellem Dowkge og sætter-,
hvori de sidste ttaestett altid narres af de forste, Sagn, der ligne de
lapfle om Stallo’er, der af Lapperiie ogsaa kaldes Jatoti, synes at tyde
heri derpaa. Mod Øst boede de ind i Finland, og Øst for dem boede
Kareler og Vjarmer. Da vi intet andet Folk, undtagen Lapper11e,
finde bocnde her, er det uden al Tvivl chenertte, der mene-I med
Jertterne, hvem vore Forfaedre traf boende i Nordeii ved deres stiv-
vandring, og i hvetti de traf kraftigere Modstandere end i de nanfelige,
ulrigersie Lapper 2).
Efter Lapperttes Vandring mod Vest have de andre tsjudiske Stammer
sat sig i Bevægelse «og vel forst chenerne, der dengang endnu vare
Hyrdefoll (Kainulaiset betyder Hyrdefollet), de droge da mod Nord og
gjennem Finland og over eller Norden om den botniske Bugt ind i
Sverig og Norge. Østfor dem boede Kareler, Bjarmer, Shrjaener,
Mordviner og andre større og mindre finske Stammen Ved hine Stam-
mers Frenttroengen ere da Lappertte, der noget tidligere vare blevne drevne
mod Nord as Kelterne« blevne endnu mere trykkede og dels drevne
ind i Skove og Udorkener, hvor de dog kunde finde deres Udkonnne
ved sagt og Fisferi, hvorimod chenerne, der fornetnmelig var et
Hyrdefolt, befatte de lavere, men groesrige Egne, hvorfor de ogsaa
langt ned i Tide11, havde deres Hovedscede i Helsingeland, dels ere
de blevne drevne mod Nord op ad Jshavet til. Deri tsjndiske Ind-
vandring i Norden er rimeligvis stet i det Ste Aarhundrede for Chri-
stus, thi allerede 500 Aar f. Chr. antages de at have havt deres
nuveerende Boliger i Nar-dem Sandsynligvic brugte de endnu dengang Sten-
vaaben — thi Taeinch Finner brugte Pile med Benspidser — og de
Kivikkaeat (rimeligvis en Fordreining af Kivikceet »Stenhcender«), med
hvilke Lappertte skulle have levet i Fjendfkab, have maaske været sten-
bevæbnede KvCenerI).
Endnu et Folk skulde snart efter forøge Tallet af Lappernets Under-
trhlkere· Fra deres tidligere Boliger i Egnene om Volga og Ural
trængte de nuvcercnde Nordboer, en gerntanifk Stamme, mod Mord-
37
l) suomi 1860, 349. Nilsson i Urtla 1. 269 s. chselgreu 2, 799«
3) Peter-feil 200 ff. 212. Rask, 1, 85 f. skand. Litteratnrsclshabs
skristok· lidhisn· 1815— 11, 91« ch k. V. A. tl- 6» 58. 80.
I) Ball. de Fac. cle si. Velb. 5« 556 t. Castren Ethn. V. 97 f. 143 f. Jun-
stcn 61· 71· 88- Nilsson 1 udg. 4, 25. koktttan tilsa. tie mec. Aboeo
l?d’6. 89. (der antager Horenerne for at vare ’belsingm en nordisk Stamme)·
Kask1, 86. Siogreit, Gei. S. l, 292. snomi 1859. l. 11. 1860 183 ll-
Tncttus, Gercn. 46«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
