Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
nedsætte sig iFiumarken, hvor de kaldte-? Vmuaend (boende5.thend)· Det-
omtaleg saaledes gamle Bumaend som boende der 1326, hvilket synes at
tyde paa, at Nordmcend have boet i Finmarken i mere end et Slægtled,
og 1311 omtalett »alle (norske) Mænd mellem Lindesnacs og Vargo«1).
Men endnu var det knu ganske enkelte norske Mænd, som havde uedfat
sig i Finncarken, de kom derop for at drive Handel og bofatte sig paa
de yderste Skjær og Kyster, saa at de endmc ikte voldtc Lappertie synder-
lig Fortred, thi dengang havde disse trukket sig tilbage i det Indre
af Landet2). Tidligere havde Lappertie ogsaa boet paa Kysterite afFi11-
tnarken og der drevet Fiskefangst og sagt paa Havdyrene, hvilket kan sees
as nogle af de Gjenstande, de betalte i Skat til Nordmcendene, men ved
Bjarmelaudstogene, hvor- Nordmcend af og til hierjede paa Khsien as
Fiumarken, skraemmedes Lappertie fra Khsten ind i det Jndre 3)· At de
havde trukket sig tilbage fra Kysierue af Fiumarken, da Nordmtendeue
bosatte sig der, er klart deraf, at alle Stednavneue der ere norske«).
Deri norske Bcsolkniitg iFinmarken voxede imidlertid snart. Handeleu
tiltog mere og mere, den kuhttedes til Berge11, der 1361, eller maaske
tidligere, sit Eueret paa den. Det var især de rige Fiskerier, sont trak
Handeleti derop, og flere og flere Nordmcend uedsatte sig paa Kysten,
det ene store Fiskerleie opstod efter det andet, ifcer fra Sore til Barm
Det var imidlertid ikke alene Fiskere, som nedfatte sig her, men ogsaa
selvstændige Handelsmeend, især i det 16de Aarhundrede, thi Hanses
staedernes og dermed Bergentz tydske Kjøbmænds Magt var— nu brudt, og
Enehandelen kunde ikke over-holdes, saa at Handelsmcendene i Fiumarken
selv begyndte at udføre Varer directe til Udlaudet, »og fremmede Skibe at
anlobeKhstcu, hvilket de — navnlig engelske — ofte tidligere havde for-
søgt paa. I disse Aar-, især i det 15de og 16de Aarhundrede, vrimlede Fin-
markcn afBeboere; der fandtes saaledes 1589 ikke mindre end 17 Kirker
med 12 Præster deroppe. Idet nu Befolkningen saaledes tiltog, trængtes de
faa Lapper, der endnu vare tilbage paa Kysten, fra denne, hvorimod Fjeld-
lapperne ikke fornroligedes meget af Nordmcrudene, thi disse boede ude-
lukkende paa Kysteu og befattede sig næsten aldeles kun med Handel.
Imidlertid begyndte disses Tal at aftage. 1562 udstedtes et strængt
Forbiid mod al direete Hasidel, og Bergeusernes Enehandel siadfoestedes,
dog tillodes Undtagelser til Gimst for enkelte begunstigede Handelsmeend
og 1619 for det islandsk-færoiske Hattdelsselskab inobetthavn, Helfingor
og Malmo. Hvad Finmarken ikke blev ndfuget herved, det blev det ved
en Anordning as 1680, der paa 6 Aar sorpagtede Landet tilVergenserne,
l) Ano. 1860, Zö9· Satnlinger til det norske Folks Sprog og Historie. Chta.
1835. 3, 285, 301.
7) Saml. 3, 308. I) Schoni11315. s) Saml. 3, 308.
48
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
