Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den sydligste Ledning af Lapperne findes i Roraaö, hvor deres
Antal ogsaa er lidet (kzc"z» af Vesoltningen). Noget lcengere mod Nord
findes det næste Sogn, hvor der lever Laps-er, nemlig Sælho (z-·Jksp- af
Befoltningen). Først i Snaasens (z!4—) og Groiigs (zl.«;) Præstegjcelde
bliver Lappebefolkningen talrigere; den er nomadisi og soger om Vintereit
over lil Soerig· I Bcfseii (Talstad og Hatlefjeldsdalen) udgjore de Yls
af Besolkningen, men indskrænke-? stedse mere af de her stærkt tiltagcnde
Nybyggere, der selv lægge sig Rensdyrhjorde til, saa at de Lapper, som
her blive tilbage, vel ville efter ved deres nsalige Breriidevinodrikten at
vcere blevne forarmede blive Tjenestefolk hos Nybyggerne, soiii have be-
røvet dem deres Fædreö Land. I Hemnaes og Mo ndgjore de 312 af
Befoltningen, men de bosiddeiide Lapper ere fornorstede og ville i Løbet
as Aarhundreder tabe sig i den øvrige Befolkning Det Samme er Til-
fældet med endel af Lapperiie i Lodingen, i hvilket Præstegjceld og i
Ofoteli de endnu ere ret talrige, nemlig 715 og z- as Vefolkningen. I
Hammer-: (-;L.z) ere Lapperiie ved at blive ganske fornorslede, iSaltdaleii
(k"z) og Skcerstad (Y!z-) ere de endnu ret talrige, men i Begreb med at
fornorskes. Vi ere nu konme helt ud af Nordlandene. Her er Kirke-
og SkolesprogetNorsk, og Lapperlie ere derved bragte til at forstaa Norsk,
men indbyrdes tale de Lapfk, dog have de i enkelte Præstegjæld begyndt
at tale Norsk (f. Ex. Rede-, Helniices, Haosel) eller at klæde sig paa Norsk
(f. Ex. Alftahong, Saltdalen, Bode) eller at leve som Nordmaead (f. Ex-
Hetiiiiccs, Ofoten, Bodo), hvoraf Folgeii vil blive, at de tidligere eller
senere ville aldeles gaa op i den norsle Besolining, alt eftersom Mord-
1mendene, ved at Lapperlie antage deres Sprog, Klædedragt og Leve-
niaade, mere og mere tabe den tidligere almindelige og endnu paa sine
Steder (f. Ex. Saltdalen) stedsindende Utilboielighed til at ægte Lappcr,
og som isaer er storst, hvor det gjælder om, at en norst Pige skulde ægte
en Lap-
Konnne vi nu til Finmarlen, da ·bliver Lapperiies Antal talrigere
og talrigere. IVestsinlnarken findes de dog ikke i alle Præstegjeeld (f.Ex.
i Berg) eller Sogne, men alt som man kommer uordligere, bliver deres
Antal større og storre. I Throndencec udgjøre de 719 af Befolkningen,
;« i Jbbestad sk, i Kvaesjord 7!3, i Trano kli, i Lenvig og Maaldelveii Ylm
iTromso, Tromsosnnd og Balsfjordeii 11-.«—, iLyngen over ’,’2, iKarlso z,
iLoppeit over 1-2, iSkjervo henved z, iAlteii og Taloik s, iHammerfest
og Maask- z, i Kistrand og Kantokeino Whp I alle disse Præstegjæld
har Lapperiieo Antal i det sidste Tiaar tiltaget i stærkere Forhold end
den øvrige Befolkniiigs. Her iFinmarlens sydligste Præstegjaeld, navnlig
i Lenoig er iovrigt det Samme Tilfældet med Hensyn til Fornorsiningen
« sont i Nordlande11e, kommer man derimod nordligere, kommer Ladhe-
befollningen til at indtage en mere og mere fremragende Plads ved
55
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
