Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
hvide Diig, kan alene paa Stedet selv fuldelig fattes af St)dboere.«
Langt værre end Vinteren er Efteraaret med sine Storme og omskiftende
Snefald og Regnskhl og Foraaret med sine stadige Tilbagefald af
Vintere11. Meit desto herligere er Sommeren, der, naar den endelig
kommer, kommer pludselig og med stor Kraft, saa Alt med et Slag for-
andres. Paa nogle faa Dage ere Bitketrieerne udsprnngne, og Blomster
i tusindvis nihldre frem af Jordeli, og »Forvandlingen skeer saa pludse-
lig, at man næsten var fristet til at antage,« siger en Reisende (T. M.
Fries), der ligesom de fleste andre Reisende er særdeles indtaget af Fin-
markens Natur og navnlig dens Sommer-, »at det var sra disse Egne,
at Sagnet om Heimdal, der hørte Græsset gro, hentedes, thi her, om
ellers nogetsteds, skulde det vel lykkes paa slig Maade at opfatte den
livlige og rastlose Virksomhed i Plantelivets Værksted.«« Sommeren er
deilig, om end ustadig, thi selv om Hoisonuneren er man ikke sikker for
at blive overrasket af Nattefrost og Snefald, og den varer knii saa kort,
8 d- 9 Uger, thi først i Begyndelsen af Juli kan man regiie, at Sneen
er borte i Dalene, og i Slutningen as August har Plantelivet afsluttet
sit Kredsløb Sommeren oplives ved den lange, flere Uger varende Dag,
ved en Nigdoni as Blomster og frodige Lnnde (Finmarken og Sverig ifær),
der ere fulde as en kviddrende Fugleskare. » Derimod medfører deii ogsaa
en Plage i den forfærdelige Masse af Mi;g, der vrimle op af alle cher
og Moser i saadan Mængde, at Kreatnrer af dem ere blevne stukue ihjel,
og at Solens Skin kan formarkes as dem. Tropernes Moskitos skulle
ifølge competente Dommere Intet være imod Laplauds th1).
Klimaet er dog langtfra saa koldt og strængt, som man skulde tro-
Navnlig ved den norske Kyst er det forholdsvist mildt, idet Havet, i
hvilket som bekjendt Golsstrommens varmere Vande fores op langs denne,
meget mildner Kulden. Derfor er Vinterkulden heller ikke naer saa strceug,
som man skulde tro. I Finmarkeu indfindek Kulden sig iNegleii i
Midten af September og Snefaret i Midteii as October-, dog hændes
det, at det allerede i Slutningen af September er Snefore» Sidst iMai
er sædvanligt den eneste Sne bortsiueltet ved Sokysten, dog asvexler det
endnu i Mai, ja ofte et godt Stykke ind i Juni med varm Luft og
Snebhger. Endnu til Slutningen af· Juni indtræffer ofte kolde Dage,
saa at Græsset forst ved Begyndelsen as Juli hastig skyder frem. J
meget kolde Soniniere falder endog iIuli Sne tilfjelds, men det smelter
da strax bort ved første Solskin. Veirliget er iøvrigt meget omskifteligt
og slaaer hurtig om sra Stille til Storm og paa Fjeldene fra Hede til
Kulde. Kulden om Vinteren er, som ovensor anført, ikke saa overvættes
l) Ev. Missmag 1857, 515. Feltmann 134 s. Hegstr. 380. Lasniug
f. f. 15, 150· sv. mis. 88 fj. ag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
