Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
betyder da ogsaa en Vringen nærmere. . .. Sproget har tvende Beteg-
nelser for Meieriesfe, det faldne, som ikke bruges om Christus Jesus,
naar det hedder: han blev Menneske, og iOrd som Menneskeniorder,
Mennesfefjenden, Meitneskesltegtetis Bestennuelse oso. Ordet som betegtrer
Intet, betegner ogsaa Løgn, Ordet, som betegner Virkelighed betegner
ogsaa Sandhed, iøvrigt har man ogsaa et eget Ord for Logn· Sam-
vittighed betegnes hyppigere ved: deu indre Dommer. . .. Hvor du
vandrer, onske Lappertie, saa lyse Guds Sol for dig! Gud fylde dit
Karl Naar vi om Veit«, Kulde, Aarstider osv. siger: det bliver-» sige
de: Haii gjor, foraarsager osv.. . . Lynilden kalde de Faderens Ild og
Regnbuen Faderen-I Viie i Skyen· .. . Et Herberge er denne Verden;
denne Verdeii kaldes ofte en laant Verdeii osv.« l).
Lapst er ingenlunde et sknrrende, ildelydende Sprog. »Det over-
gaaer som i Ælde, saa og i de fineste Regler og de skjønneste Udtryk,
ja i Sodheden selv af Udtaleu, naar det ret behandles, de fleste andre
Sprog«, siger Sainovicz ’-’). »Sprogets mange Diftonger og Tristonger
give det Munding og Blodhed««, siger Stockfleth, og Keilhan giver- det
samme Vidnesbyrd om Blødhed »thor vanskabt end de Gamle«, siger
Hogstremi, »have forestillet sig dette Sprog, saa har man dog nu fundet,
at det i sig selv er saa net, ordrigt og behageligt, som noget Sprog kan
være og saare let og utvungent for dem, sotn ere det vel mægtige Og
jeg maa bekjende, at vort svenske Sprog er langt grovere og haardere
end dette, saasom det hverteti har saadaii Orden i sine Voiningcr og
Benwvtielser eller saadan Lethed i Udtalen«8).
Lapperire have en eiendommelig sm, stingrende Rost, hvorpaa de
strax kunne ljendes· De adskille sig deri fra Finnerne, hvorimod de deri
ligne Lettekne, Eskimoerne (der af Nogle henfores til de med Tssuderue
beslægtede Folk), og mulig flere Folk. Det er imidlertid neppe alle
Lapper, som have denne Eiendommelighed, hvad de russiske Lapper an-
gaaer, lyde Esterretningerne derom modsigende, mulig de med Karelerue
mest blandede Lapper have mistet den-)·
Det er en Selvfolge, at et Sprog, der, om det end tales af kmt
26000 Mennesker, dog er udbredt over saa stor en Landstrcetnmg, og som
mangler et fælleds Slriftsprog» maa have mange forskjellige Dialetter,
tildels paavirkede as Nabosprogene« Nask mener, at denne Forskjelligl)ed
ikke tidligere har fundet Sted, men at den sorst er fremkommen, efter at
Folket efter Kalmarunionens Ophævelse er kommet dels under Morge,
Z) Stocksletb 227«
2) Kjobenhavtiste Videnskaber-tav Selslabe Skrifter-. Kbbvn»1770»655«
2) Djurhei·x 3, 302 f. Hogstrotti 408. Keilbatt 65 f. Stockfleth 215 s.
l) Biir 11, 178 f. Mistro-11 1, 157.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
