Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
De aarlige Evangelier, Epistler, Colletter og Venner m. m.
Hiilmers Bibelhistoi·ie (lapsk og stnsl)
Luthers Katechisimis med Svedilius’ og Mollers Forklaring samt
nogle andre smaa Læreboger til Skolerneo Behov.
Pastor E. V. Vorg har udgivet: »
Abcbok ocli Lutheks lilla katekes jemte iinstntlanernnrc lappska i
dinlakten 1858.1)
—»—— i
" Capitcc 9.
Tapprknea Leve0i6, Charakter og Gader-
Lapperne synes itle altid at have fort samme Levevig sont nu. Uden
at tage Hensyn til Stenalderens Folk, der var et Jacgers og Fiskerfolk,
finde vi Lapperne, saasnart de nævnes i Historien, omtalte som levende
af Jagt og Fiskeri. Jornandes (6te Aarh.) omtaler Skridefinnerne som
et saadant Folk, og Prokopiris (6te Aarh.), siger udtrykkelig, at hos dem
leve baade Mænd og Kvinder af Zagt·2) Naar- de (Finnerne) nævnes i
Sagaerne, navnlig hvad den ældre Tid angaaer-, da synes de ogsaa stedse
at føre en saadan Levevis· Den forste, der omtaler Laps-er som et kunde-
folk er Othar i meeischeretning til deit angelsaxiske Konge Alfred (omtr.
870), thi af Jornandes’ Ord kan man ikke slutte noget bestemt, da Læse-
tnaaden af det omhandlede Ord (paln(lil)ns eller pecueiibiis) er nsikker.3)
Af Otharti Meddelelse om, hvad Lapperrie betale i Stat, seer man dog
tillige, at de endnu fornemmelig levede af sagt tillands og tilsoes, de
svarede nemlig Skatten i Dyrehuder, Dun, Hoalstskcben og Skibstoug
as Hvalfisics og Sælhundehuder. Desndcii siger han ogsaa udtrykkelig;
at Lapveriie levede otn Vinteren af Iagt, om Sommeren af Fiskeri.
· Meli tillige seer man, at de lægge sig efter Rensdyrsavl. Og dette er
let forklarligt, naar vi se hen til de tidligere beviste Forhold ved Nordeiis
Bebhggelse. Kveenetne og siden Nordboerne vare vandrede ind, først
naturligvis kun faa iForhold til det store Land, men esterhaandeii havde
de fornceret sig, og i de 1000 Aar, som nu vare hengaaede siden de Sid-
ste-S Komme til Norden, vare de Jndvandrede blevne saa talrige, at iSverig
havde Nordboerne besat hele den stjdlige Del af Landet og trængte stadig (
længere mod Rovd, medens Koænerne havde besat en stor Del as de ved
Havet liggende nordligere Egne, og i Norge havde Nordmccndene besat
ikke alene saagodtsoni hele Klsststraekningen fra Malangen as shdester, men
1) Acln hist-)kjen-coclesinsllen Weiknar 1750, l4, 283 if. Aotn litt. 2,
474 f. Aselinn ll 3, 14. Erlandsen Viogn Eft. om deri nokdensj.Geistligh.
Clir«1.1844. 1, 389.2,37. Hogstrom415fs Kraft, Norst Forsatterlexicoii Chris.
1863, 204. 603 s. Læstail· korte 139 l. sjagkon 11 tl. 64. Stockfleth
110 s. 262« 7) Se ovenfor S. 5· I) Ano. 1862, 38·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
