Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
Rensdyret har tidligere været udbredt over Storstedeleu af Cnropa.
Det har levet i Frankrig lige ned til Pyrenceerne, i hvilkeit Bjergkjcede det
skal have levet i det 14de Aarhundrede, paa Casars Tid levede det i
den hercynisfe Skov, der strakte sig fra Svartsvald gjennem Frankeu,
Thyringen, Bomen og Ungarn, det har levet i Estland, paa Lolland,
Sjælland, Skaane, Bornholiti og Bland. Nu for Tiden findes det ud-
bredt over det nordligste Norge, Sverig, Finland, det nordlige Rusland
lige ned til 600, ja i de orenborgske Mai-Bjerge indtil 520, samt i det
nordlige Aften lige til Kamsjatka, endvidere i det nordlige Amerika samt
x paa Grønland, og Spitsbergeti. J Enropa og Asieii er det for største
Delen tæmmet, dog findes der enkelte vilde Rensdyr de fleste Steder, og ved
dette Aarhundredes Begyndelse fandtes saadanne endnu i Mængde iKareleu.
De laplandske vilde Rensdyr ere storise end de tamnie, af hvilketi Gruiid
Lapperne — navnlig tidligere, da de fandtes i større Mængde —— dreve
de tammc Hunner ud i Skoven i Brnnsttideti at parres med de vilde
Hanner, hvorved Askommet blev stærkere end as et tamt Nenpar.
Rensdtsret, der hører til Hjorteslægteii, er meget større og stærkere
bygget end et Raadyr« henved Zzs Fod høi og Zk Fod lang, Fjeldrenerue
ere mindre end Skovrenerne, og paa Spitsbergen ere Renerne af en
mindre Art, skjøndt de i det Hele taget blive større, jo længere Nord
paa de soresindes« Det er mindre elegant bygget end Raadyret, og dets
tykke og lorte Hals, dets stærke Skuldre og dets ninskulose Lænder gjøre
det særdeles stillet til Lastdyr· Dets Ben ere kortere, men tykkere end
Hjortens, og Fødderne ere ligesom Oxetis toklovede, hvorved dct bliver
godt skikket til at gaa paa Sneen, da Klodene under Gangen spaltes og
derved dække en større Overflade end Oxens. Naar det gaaer, frembringer
Bevægelsen as Ledeniodeue i Fødderne en eiendommelig Knittren, som
høres langt borte. Dets Hoved er Prydet med to smukt grenede Horn,
og saavel Hunnerne som Hannerne ere saaledes forsynede, men hines ere
mindre og have seer-rc Grene. Horneiie kunne være indtil tre Fod lange
med et omtrent ligesaa langt-Mellemrum mellem Spidse-me. Ved Noden
as dem udgaa to mindre ved Enden omtrent 1 Fod brede, takkede Horn
der ere det til stor Nytte til at skuffe Sneen bort, selv i en thbdc af
to Alen, sor saaledes at finde Mosfet· Hornene, der kunne veie indtil
25 svenske E, mistes hvert Foraar, men i7—8 Uger ere de atter voxede
ud til sædvanlig Størrelse. Skindet er iAlmindelighed gnlt eller brun-
agtig askegraat undtageii paa Siderne og Sluldrene, hvor det er hvid-
agtigt, dets Farve forandres iøvrigt med Aarstidett, og der findes ogsaa
plettede, niorkere og lysere, ja hvide Rensdyr· Under Halseii ncerved
Brystet har Rensdyret en lang, skidensarvet Haardusk.
Hnnuerne begynde at yngle, naar de ere to Aar gamle; de lapske
Nensdyr kounne i Brnnst ved Slutningen as September; Hnnuerne gaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
