Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
Af Nettgdhreness Levevis ere Fjeldlappertie afhængige, de maa vandre
omkring med dem. Flhtningerne foretages — Vintereii undtagen —- til-
fodo, og Rensdhrene baere da de forskjellige Sager-, om Vinteren kjører-
man, og Sagerne trættes da af Rensdhrene paa Palslceder« J Norge
drage Fjeldlappertie om Forsommereii ned til Ishavet eller til Øerne
ved dets Kyster, hvor Nensdhrene af en Naturdrift dragec hen, og hvor de
bedre kunne sikkres mod Ulve og Bjorne; flere af Lapperne drive da
Fiskeri, meti maa vandre snart hid, snart did for at være i Nærheden
af Hjorde11e. Paa denne Tid iscelge de da ogsaa deres Varer-: Rensdhrcs
skind, -kleeder, -tunger, Stind ofv. til Kjobmccndene, men vende
ofte hjem, ganske ndplhndrede af disse, der have benyttet sig af deres
Drikfceldighed til at fraliste dem deres-Eiendom. I Slutningen af August
drage Renddhrene atter tilfjelds« og Fjeldlappen maa med. Om Vintereti
opholder han sig saavidt muligt i Ncethechi af Kirkeii, sont han gjerne
besøger hver Søndag delc for at bivaaiie Gudstjenesten, vels, navnlig
tidligere, ogsaa for at kjobe Brændevin hos Kjobimendetie·1)
Samme Levevis brugte tidligere ogsatr Fjeldlapperiie i det nordligste
svenske og sinske Lapland, men efter at den finske Regjering har forbndt
sine egne Lapper at foretage disse Vandringer ind paa et fremmed Lcmds
Omraade·og har forbudts de svenske og norste Lapper Gjennemvandringen
gjennem Enonteiio Sogit, ere disse Vandringer for en Del ophorte, men
ganske kunne de dog ille asslafsec, thi en uimodstaaelig Naturdrift driver
i det mindste mangestedo Reusdhrene ned til Havet, saa at Lapperne
maa med, hvad enten de ville eller ikke, og ligesaa umuligt er det for
de norske Fjeldlapper at hindre deres Rensdhr fra om Efteraaret at gaa
op i de finske Fjelde, hvilket er dem forbndt. De finsle Fjeldlapper drage
iøvrigt om Vinteren ned i Enare Sogn, hvor de i de uhyre Mosestreek-
ninger finde rigelig Græsning.2)
I de svenske Lapmarker er Fjeldlapperneg Levevis omtrent saaledes:
Om Sotnmeren opholde de sig tilfjelds, henimod August begynde de der-
imod at drage nedad og nærme-sig deres Hostpladse, hvor de iAlminde-
lighed have en lille Trcehhtte, og hertil komme de da i September.
Disse Efteraarspladse ligge i Negelen paa Grændsen, hvor Skovegnen
ophører, nærved en lille Birleflov, hvorfra de kunne hente det fornodiie
BreendseL Ved denne Tid foretage de ogsaa deres Indflagtning, og de lade
Reneime gaa om paa egen Haand i Skovene, ved hvilken Frihed de blive
sedere, samle dent igjen i Oktober eller Midtesi af November, naar Alt
l) Arndt. 3, 237ss· Brole 35. 37. 416. Blom·1, 211f· Stockileth 219 f.
2) Ado min. 1771, lO7. Brole 36 sj. Buch, Reise dnrch Norwegen n. Lavt-t.
Berlitt 1810, l, 398. Folkev. 1865, 38· Sjagreo 208. Stockfleth 239.
Stockfleth Bidrag 1, 233 ss. Theologisl Tidsskrist sor deri uorste Kirke
Chra· 1857· 7. Del 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
