Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«» »i—«qsp
110
dels pludseligt i større Flokke angriber Dyrene. Natte11 er derfor inddelt
i Vagter, og stifteois maa Gamle og Unge sidde ude iblandt Dyrene og
passe paa, netop helst naar Kulden er skarpest, Sncsoget værst og Natteii
niorkest· Hvert Kvarter maa Vagten gjøre en Rnndtur om Hjorderi,
skrige, raabe, skyde eller gjøre saa megen Larm som muligt, for at Uloetr
sjernt eller nær kan mærke, at Folk baade er tilstede og paafmkdr. Er Ulven
ikke meget forsulten, holder den sig i Afstand, thi deri kjender sine Folk
og ved, at den i Dybsne let kan komme tilkort imod Lappen paa Ski.
Er deri derimod rigtig forsulten, skyer den Intet, ikke engang Skud med
løst Krudt, og netop som Lappesi har slaaet sig til Ro, kan det hcende,
at der bliver Uro i Leiren. Hundene, der en Stund have tjent Vægteren
som Fodtceppe, fare gjeende op, Rensdyrene slaa sig først sammen i en
tæt Masse, fare hid og did, indtil de faa Veir af Udyrene, og stryge
saa lige ud, helst mod Høider-ne, forfulgte af Ulvene, der søge at sprænge
Hjorderi for to og to at angribe de enkelte Dyr. Nu gjælder det for
Bægterne, ofte Børn paa 10—15 Aars Alder- at nære rappe, den Eire
med Hundene efter Hjorden, den Anden saa hurtigt sonc muligt indom
Teltet for at saa Familien, eller Familierne, om der er flere sammen,
op,» ud og paa Ski ved Naabet gumpo 1æ borsuint Og kan Noget vække
Lappen op af Sømre, selv efter den mest bedovende Vraendeoinorns, saa
er det Naabet gumpe las- botsnin, Ulven er over Hjordetik Uagtet al
Aiistraengelse af Folk og Hunde gaaer der ncesten altid ved et sligtOoer-
fald as en Ulveslok flere eller færre Dyr tabte. Det kan hænde, at Lapperi
slipper med et Par Dyr, maaske netop hans største og bedste Kjørere11,
men det kan ogsaa hænde, at han. paa en Nat mister 20—30—50, ja
det har hændt, at en Fjeldlap om Aftenen har vceret en rig Mand,
eiende 500—1000 Dyr, men om Morgenen en Tigger· Dyrene ere
enten ihjelrevne, jagede ndfor Fjeldskrcenter, forsprcengte eller i bedste
Tilfælde forjagede milevidt bort, saa han maa plukke dem sammen igjen
fra andre Hjorder, som de have thet hen til. Enkelte Aar kasi der dog
ogsaa i længere Tid være »Fred·« Der spørges og høres Intet til
Ulven, men Vagt maa der dog altid holdes; thi Gud hjælpe den Fjeldlap,
hvis Hjord ubevogtet overfaldeo af en hungrig Ulveflok. Haii vil Dagen
efter milevidt omkring ikke finde et eneste uskadt Dyr igje11. Det er ikke
sjeldent, at man paa en Kant varfles m, at Ulven er paafcerde andre
Steder, derved at der en vakker Dag pludselig som en Stormviikd kan
komme en Flok fremmede Dyr sprængende midt ind i Hjordeii og kaste
sig ned, dodssprcengte efter en fortvivlet Flugt. Af slige Flygtninge fra
en spraeirgt Armee er det let at skjønne, at Dødöfjenden er paa Færde,
og af Mærker11e iØretce seer Lappeii ogsaa straz«, hvis Dtsr det er, Slægt
eller Fremmed, Veir eller Uden. Hasr bryder da gjerne op og flytter
flere Mile bort, medens Ulveiie endnu fraadse af Aabolerne· Hati maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
