Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
»Ieg sætter- nu, at vi folge en eller 2 Familier der skulle videre nd
over til Phnterne ved Seglvigen. Siden midtointers have de af gode
Grunde ikke havt noget Krangel med Fastboeude, men un, idet de omtrent
ved St·Hans Tider skulle passereAltcidet, begynder det rigtig for Alvor-
Ncesten midt paa Eidet, dog indenfor Grceusen af Senjen og Tromgv
Fogderi, har en Nordmaud i deti senere Tid nedsat sig og faaet ndvist
saameget Mark, at det rimeligvis nu er umuligt for Flhtlavperue at
undgaa ham. Østeusor og vestenfor, ncermere Langfjord eller nærmere
Lille Altenfjord, komme de i endnu værre Berorelse med de Derboendes
Jerdet—, og over Alteidet maa de med sine Dyr. De Fastboende forlange
af Lapperite, at deres Dyr ingen Skade skulle gjoi«e, naar de passere.
Hvorfor forlanges ikke det samme as Driftefeeet, sont om Hosten her
sydpaa forec ind til Bycrne? Nei, her gjælder Gjerdeleven, og Enhver
faaer passe sit. Fjeldlappeti med fiquord as halvvilde Dt)r skal derimod
være forpligtet til at passe sig for enhver uindhegnet Jordslek. Og
hvorfor har man her som ogsaa paa flere andre Eider ladet Nordnuend
nedsætte sig og ndvist dem Mark netop lige iNomadeus uundgaaelige
FlhtniugtiveL saalænge der dog deri-Sligt er Plads nok og Mark nok lige
ved Soeu, hvor det desudett for Fiskeriettz Skyld altid er bekvemmest at
bo? ,,Plaulotk Udvisitiiigl««, hvorunder der hidtil ikke shues at have været
taget det ringeste Hensyn til Nomadeu, men alene sørget for den Fast-
boende. Ja det kan ikke engang uaegtetz, at enkelte Nordmteud have faaet
sig slige Steder udviste alene eller for en stor Del af Spekulation for
at tiltvinge sig eu-ublu Tribut af Lappen. Betaler han ikke for at faa
Lov til at passer-e, bliver han sagsogt og maa pnnge ud med droie
Mulkter. Soveien kaii han ikke drage, heller ikke kan Retten flyve, føl-
gelig maa han gjore et af to, betale Tribtit eller tiltrodse sig Overgang
der, hvor hans Fædre iAarhnndreder uhiudret have passeret. Der kan
maaske være enkelte Lapper, som hensynslost lade sine Dyr fare afsted,
men i Negclen gjøre de sig al mulig Umage med at passere slige Steder
udett at gjøre ringeste Skade, hvor vanskeligt det end er netop om Vaareii
med en Hjerd af forsultue Dyr, der gjerne ville baade hid og did for
at nappe ethvert fremspireude Greetzstraa, derunder som oftest angrebue
og adsplittede af Bumcendeneo bidskc Himde. Mett selv om ikke Hjordeii
gjør Skade hverkeii ved at asgnave Græs eller trampe op den ofte blode
Jord paa Markene, hører man ikke sjelden den fastboendeNormand paa-
staa, at naar en Rcuhjord har- faret over en Eng, spiser- Koeti senere ikke
det Græs, som staaer paa Markeit· Dersom der var Sandhed i denne
Paastaiid, der saa ofte er gjentaget, at endog gamle Pastor Stocksleth
troede, »at det var en bekjendt Sag, at Koen ikke kan spise det Græs,
hvorigjennem en Reuslok har vandret«, da vilde alle vore Betesmarker
her shdpaa iHoifjeldene, hvor Vildt-ci! overalt farer omkring, naturligvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
