Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
Gellivare bære Kvinderne Mandghat, iFinland en kcglcformethte med en
Træ-knap i Spidsen. Børnene ifores voxne Klæder, saasnart de kunne
gaa. Haaret bæres langt, Kvinderne slætte det.1)
Hvad Fjeldlappernes Charakter angaaer-, da er denne for en stor
Del begrundet i deres Levevitx· Deres Ophold under Guds frie Himmel
medfører en alvorlig Sitidsstetititing, der viser sig i en Tilbøielighed til
Religiosttet, i deres hedenske Tilstand til Overtro. Med deres Ophold i
de ensomme Ørkener følger ogsaa en Tilbøielighed til Taushed og Inde-
sluttethed, dog kunne de ogsaa være muntre og spøgefulde.2) Fremdeles
følger med deres hele Levevis og det Tryk af Forurettclse, de stadig have
lidt under-, at de ncere en stor Mistcenksomhed mod Fremmede- An-
komsten as en Fremmed fremkalder derfor, navnlig paa de ensomnte Egne,
en panisk Stræk, og det har stundom været forbundet med Livssare for
Fremmede uventet at komme til en ensom Lapfamilie, der let har kunnet
være fristet til at antage dem for at være nogle af de Landstrhgere, der
stundom søge tilfjeldc og der føre et vildt Liv, og mod hvetn Lappei·11e
selv undertiden have maattet skaffet sig Ret ved at skyde dem. Derfor kan
Fjeldlappett synes at være ugjæstsri,kriten har først hans Mistanke lagt
sig, da er han saa gjæstsri som Nogen-Z)
Af deres Liv paa Fjeldetie, hvor de ere overladte til sig selv, maa
hjælpe sig selv og ikke mærke noget til nogen Overherre, følger en Fri-
heds- og Selvstændighedsfølelse, der imidlertid ofte udarter til Raahed
og Selvraadighed. Ogsaa udarter deri Følelse, de have, as at være sig
selv nok, ofte til Haardhjertethed mod Andre. Navnlig i ældt·e Skrifter
beskyldes de for Haardhjertethed mod Fattige, for at være meget pinske
og cgennhttige, naar Nogen trænger til deres Hjælp og for ved de Gaver,
de give hverandre, kun at have egen Fordel og Gjengjaeld for Øie.
Fattige skulde være reiste fra Dør til Dør, til de ere sultedc ihjel, og
ligeledes skulle de have været meget haardhjertede mod deres gamle For-
ældre. Navnlig beskyldes Jerttttelandslapperne for at have befriet sig for
’J91rndt3, 264 sf. Blont1, 187 ss. Broole 418 ss. Ditlon 2, 190 il.
Ebrenmalttt 120 ss. Enstilt 288 ll- Fettmnrrtr 49 ss. 141· Georgt
1. 7. Hogguer 65 ss. Hogstrpitl 475 ss. Leeitt 69 ss. Lmsustttus
115 tll Node 245 ss. sitjestkom 106 t. Stockfletb17.45.88s. Stod-
sleth Bidrag 1, 159 s. SundtLEdrueligbedeutz Tilstand iNokge Cbra.1859,
1133. Tornteuo 60 ss. V. A lt·1803.281k.
"-’; custren 1 12-2. lloggn01132.
)Arndt. 3, 269i Bloml,193. Vroole 41· Ebrenm alm 141 Enanlt287.
Georgi 1 4. Herbersteln 88.170. der fortæller temmelig vidtgaaeudeTiug
om dc rurstsle Lapptrs Gjæstsrihed, en Fabel, tttosttect tttet ret-maate ttor Tør-er-
ttckzeti ruu Lov-en Ftutacnt ela. Lecnusanten 17161 148 ogsaa opvarter med-
ltoggne31« 82 151· Keilbau52« Liliensljold 1, 475 s. LWStotlius lorts«12.
Richtrr 1, 27· sont-stet- 82· Top. Jouru. 2-t, 139· Tortmuo ss.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
