Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
forresten kun Peder Elausens Ord. Ligeledes otntaler en fransk Forfatter, der
besøgte hine Egne 1647, heller ikke deres Drilfceldighed, tnen blot et eget
Slags Brændevin, de selv tilberede sig. Derimod taler Bleeften (1713) om, at
de, der holde af at drikke, »hvilket hyppigen skeer iblandt deni,« drikke svensk
Brændevin eller andet Kornbrcenvevin, sonc de kjøbe i Norge paa St. Hans
Marked. »Ved at give dem Brændevin««, siger han, »kan man faa dem til,
hvad man vil.« Her se vi altsaa, at Brceiideviitsdrikkeriet var begyndt i det
svenske Lapland, som Vleefken nærmest sigter til, og allerede var temmelig
udbredt, vi se tillige at »de Christne« for at opnaa deres Hensigter med
Lapperne fristede dem ved Brændeviin I Norge var Drikkeriet vist be-
gyndt lidt tidligere, thi paa v. Westens Tid finde vi det i fuld Gang-
Efterhaanden greb denne Last mere og mei·e om sig og naaede en for-
færdelig Grad. Ved enhver Leilighed, hvor Lapperiie kunde komme til
det, berusede de sig, deres kirkelige Festligheder, deres Altergang endte
med Drnkkenskab, og det var ikke alene Mænd, som drak sig fulde, men
ogsaa Kvinder, ja selv Mødr—e, som gave Die og derved indpodede Bræn-
devinsgiften i deres smaa Berli, saa at Mange af disse døde. Og da
Lapperne drak deres surterhvervede Peiige op, er det en Selvfølge, at
det gik mere og mere tilbage for dem, saa at Mange maatte sælge deres
Hjorde og søge anden Næringsvei. Regeringerne gjorde længe slet Intet
for at hceninie Drikkeriet, der var tvertimod en Tid, da man ansaa
Brændevinsbrænderiet for en Kilde til Nationalvelstand, hvor kunde man
saa ville forbyde at sælge Brændevin? J Norge har Regeringen endnu
Intet foretaget for at hæmnie Drikkeriet, det vilde jo ogsaa være incon-
sekvent at forbyde at sælge Brændevin til nogle af Besolkningen, naar
det er tilladt at sælge den til andre. Imidlertid er Drikkeriet paa mange
Steder aftaget blandt Lappertie· I Kautokeino er det aldeles asskasfet
sont en Følge af den religiøse Bevægelse, som der er fundet Sted, i
Karasjok er« det aftaget, iSenjen og Tromso Fogderi er det saagodtsom
aflagt, ligesaa i Hannnerfest Fogderi, hvor den verdslige Øvrighed ar-
beider derimod, derimod er det endnu fretnhcrskende i Østsinmarken, især
i Politiak, dog ikke i Lebesby, fordi der intet Brændevinsudsalg findes
der. Hvad der meget med Guds Hjælp vil bidrage til at hæntnie Drik-
kcriet i Finmarken er dels først og fremmest Troeslivets Udvikling, dels
at Afl)oldenhedsgrmidseetningerne vinde mere Indgang hos Befolkningen,
saa at man ogsaa har set det glædelige Syn, at Haiidelsnieend rent op-
hore med at sælge Brændevin, dels at Regeringen ikke giver Brændevins-
ndsalget samme Frihed som tidligere. I de svenske Lapmarker er al
Vrændevinsndførsel- og -salg forbudt, men dette Forbud over-holdes ikke,
og det omgaaes paa mange Maader, og desiovoerre sinder det norske
Brændevin kun altfor let Indpas baade der og i det sinske Lapland.
Lapperiies indskrænkede Begreber og Tilbøielighed til at leve for Øie-
sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
