Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
kunde hjælpe, Andre mene, og dette synes rimeligst, at Scciterne egenlig
forestillede Saivoerne, de kaldes ogsaa paa sine Steder Saivo, og Lin-
dahl og Qhrling angive i deres Lexicon, at Saivokedle sen Saivosten)
betyder en Stenafgud, Saivosmnora en Træafgnd. Dog ansaa man
dem itke for blotte Billeder, men troede, at en Gud eller Aandboede i
dem; deres Magt ashang iøvrigt as deres Antal, som dyrkede dem, holdt
man op dermed, mistede de deres Kraft. Nogle Sceiter dyrkedes af en
hel By, Andre as enkelte Personer. Nimeligois dyrkede man helst de as
Fredmie opstillede Sæiter, kom man til en Egn, hvor der ingen var,
opstillede man selv nogle. Maii ventede sig Lykke as dem, troede, at de
knnde bevirke baade Godt og Ondt, opstillede dem helst ved sine Boliger
eller paa de Steder, hvor man onskede sig deres Vistaiid til sagt, Fiskeri
osv., iscer paa høie Bjerge og ved stride Fosser, hvo der dyrkede dem flittig,
blev belønnet, derfor reiste Lapperne aldrig forbi en Sceite uden at ossre
til den. Meii vilde de ikke hjælpe, lnnde det nok hænde sig, at Lappesi
slog sin Steite itu, ligesom hait ogsaa ødelagde stn Fjendes Sneite, for
ei at skades as denne. Foruden disse Sceiter lavede Lapperiie stundom
Billeder as Mennesker og Dyr, som de nedgraoede i Jorden, de skulde
vist forestille Saivoerne og deres Dyr og bidrage til at skasse dem disses
Velvillie. (
Saeiterne dyrkedes derved, at man under og omkring dem stroede
eller nedstak i en vis Orden gronne Grangrene eller om Sommeren
gront Lov, der da ombyttcdes, naar det var visnet· Til visse Hoitider,
eller naar Noget laa dem paa Hjerte, tom de derheii og ossredc Renss
dyrshorn, som lagde-I i store Dynger sor Sceiterne, og som der endnii
paa mange Steder findes Levninger af. Ogsaa andre Folk havde ligesom
Lappei·tie hellige Pladser om deres Sædet-, s. Ex. Estherne omkring
Taras Billede, Tsjercmisserne, Mordvinerne, Votjakerne o.sl. Ungarerne
ossrede ligesoni Lappertie ved Træer og Stene samt ved Kilder og
Bronde, dc havde ligesaalidt som Lapperite noget Tempel, hvilket ogsaa
de fleste ugriske Folk have manglet,!) hvorimod andre have havt saadanne
f. Ex. Vognlerne, Vjarinerne ved Cholinogory, skjøndt dog dette Tempel
maaske snarere maa betragtes som en Jndhegning, thi Afgudens Billede
« stod ude i Gaarden-2)
Foruden disse Væsner, der dyrkedes, troede ogsaa Lapperne paa
nogle andre aandeagtige Væsener, som opholdt sig i Skovene, Bjergene
og Soerne, til hvilke der dog ikke blev ossret, og af hvem man heller
s) Finner, Bjarsner, Esthek, Livet-, Kam-, Litaner, Pcenscer. Ungarek. Maries-
46» 67· 76· 108). »
2) Snokro 262 te. 427). Sjogren G. S. 1, 395·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
